Du kan maksimalt aflevere 1 ton ufarligt byggeaffald på genbrugspladsen. Større mængder affald eller farligt affald skal en professionel hente.
Op til 1 ton affald
Hvis du forventer at frembringe maks. 1 ton byggeaffald og det ikke er farligt affald, kan du selv aflevere det på genbrugspladsen. Byggeaffald er affald fra renovering, nedrivning eller nybyggeri.
Du må maks. aflevere 1 ton affald samlet set. Du må ikke dele affaldet op og aflevere det i flere omgange, så det overstiger 1 ton.
Tjek hvordan du sorterer på genbrugspladsen på a-r-c.dk
Mere end 1 ton, eller farligt affald
Forventer du at frembringe mere end 1 ton affald eller farligt affald, skal du melde det til os.
Du skal melde det til os når:
Arbejdet forventes at frembringe mere end 1 ton affald
Du skifter termoruder, der er produceret i årene 1950-1977
Du har affald der indeholder asbest
Du har farligt affald.
Du skal melde det til os senest 2 uger før du forventer at starte byggeriet.
Miljøfarligt affald
Du skal undersøge om dit affald indeholder miljøskadelige stoffer.
De fleste grundejere får et firma med faglig ekspertise til at udføre undersøgelsen, som bl.a. omfatter materialeprøver, der skal analyseres.
Du skal sende dokumentationen for undersøgelsen sammen med din anmeldelse.
Anmeld store mængder og/eller farligt affald på bygningsaffald.dk
Brug en godkendt transportør
Du skal selv sørge for en godkendt transportør, der kan køre affaldet til det/de modtageanlæg, som vi har anvist affaldet til. Du skal selv betale for transporten og for at få afleveret affaldet.
Læs mere om godkendte virksomheder, der indsamler og transporterer affald
Bliv klogere på mitbyggeaffald.dk
Tårnby Kommune er en del af Sjællandsnetværket for Bygge- og Anlægsaffald. Sjællandsnetværket har lavet en app som hjælper dig som skal rive ned eller bygge om.
Bliv klogere på mitbyggeaffald.dk