Med vores app får du en samlet digital affaldsløsning, så du nemt kan få oplysninger om din affaldsordning.
Appen skal ses som en hjælpende hånd til at gøre affaldssorteringen endnu lettere, så vi kan sende så meget affald til genanvendelse som muligt.
Med appen kan du scanne en vares stregkode, og hvis den er registreret i systemets database, vil der blive vist et piktogram på skærmen, som fortæller i hvilken beholder varen skal i.
Hvis du scanner en vare, der ikke findes i appens database, vil der komme en besked op, hvor du får mulighed for at indsende et billede af produktets forside og dermed registrere varen i databasen.
Derudover kan du med appen også:
Se alle dine tømmedatoer
Få besked om kommende afhentninger
Få driftsinformation der vedrører din adresse
Melde ind, hvis affaldet ikke er hentet eller der er sket en fejl i forbindelse med tømning
Miniguide: Kom godt i gang med Tårnby Affald
Har du ikke mulighed for at anvende appen Tårnby Affald?
Tårnby Affald erstatter ikke muligheden for at ringe til kommune på 32 47 11 11 fra kl. 9-11 på alle hverdage, hvis man har behov for at drøfte noget omkring sin affaldsløsning.
Ligeledes kan man også rette henvendelser til affaldsteamet via renovation@taarnby.dk.