Dit pap skal være rent og tørt. Vi tager ikke vådt og beskidt pap med.
Hvis du klapper dit pap sammen og evt. river det i mindre stykker, fylder det mindre i din beholder og det sætter sig ikke fast under tømning.
Har du mere pap, end der kan være i din beholder, kan du stille det ud i bundter. Bundterne må ikke være større end 1,5 m x 1 m x 0,5 m. Du må også gerne stille dit pap ud i papkasser, så længe det overholder målene.
Når du har ekstra pap, skal du stille din papbeholder ud til vejen på tømmedagen og stille det ekstra pap ved siden af beholderen. Vi henter pap hver 4. uge.
Alternativt kan du aflevere overskydende eller for stort pap på genbrugspladsen.
Ja tak til
Emballage af pap eller karton
Tomme toilet- og køkkenruller
Æggebakker.
Nej tak til
Pizzabakker
Juice- og mælkekartoner
Papir.
Se hvad der sker med dit pap
ARC (Amager Ressourcecenter) har lavet en række videoer som viser hvad der sker med dit affald, og hvorfor det er vigtigt at du sorterer korrekt.
Se videoen "Derfor skal du sende pap til genanvendelse"