Du har mulighed for at klage, hvis du er uenig i en afgørelse, som Center for Børn og Familie har truffet.
Hvis du er uenig i en afgørelse, som vi har truffet, kan du klage over afgørelsen. Send din klage direkte til os Senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen, skal du sende din klage med post eller e-mail til os i Familieafdelingen. Vi skal have mulighed for at kigge på din klage og vurdere din sag igen. Hvis vi ændrer afgørelsen Hvis vi ændrer afgørelsen, sender vi den nye afgørelse i et brev til dig senest 4 uger efter, at vi har modtaget din klage. Hvis vi fastholder afgørelsen Hvis vi fastholder vores afgørelse, sender vi klagen videre til Ankestyrelsen, som herefter behandler sagen. Dette sker senest 4 uger efter, at vi har modtaget din klage.     Sådan skriver du din klage Din klage skal indeholde Dit navn Din adresse Dit cpr-nummer. Der er ingen formelle krav til, hvordan du skriver din klage. Der er heller ingen krav om, at du skal begrunde din klage. Det er dog en god idé, at du fortæller os, hvad du er utilfreds med. Dette gør det nemmere for os at vurdere sagen igen. Vedlæg kopier af materiale, som du mener er relevant for sagen.