Forældre er vigtige omsorgspersoner i barnets liv og samspilserfaringer mellem barnet og de voksne. De er med til at sikre grundlaget for udvikling, trivsel og læring. Engmarken er den ældste og også en af de mindste børnehaver i Tårnby Kommune. Vi er derfor en velkendt del af lokalsamfundet og i kraft af størrelsen kommer vi også hinanden ved. Det betyder, at vi har en stærkt engageret forældregruppe, der deltager i arbejdsweekender og glædeligt støtter op om aktiviteter i børnehaven, uanset om det er personalet, bestyrelsen eller støtteforeningen der arrangerer. Når dit barn skal starte i Engmarken En god opstart kridter banen af til et godt børnehaveliv og det er vigtigt, at der bliver afsat god tid til en ordentlig indkøring i børnehaven. Alle vores dejlige børn er forskellige og der er ikke to indkøringer, der er ens, Derfor bruger den voksne, der er ansvarlig for opstarten den første dag sammen med barn og en forælder. Det giver rig mulighed for at se hinanden i øjnene, for forældrene at fortælle om deres barn og ikke mindst for barnet at se og mærke hvordan livet er i børnehaven. Vi lægger sammen med jer en plan for indkøringen. Det tager ofte ca. 3 dage at indkøre et barn, men nogle børn har brug for længere tid og andre kan nøjes med mindre. Første samtale når I er faldet godt til Når jeres barn er faldet godt til, inviterer vi jer til en samtale om jeres barns trivsel med udgangspunkt i hvad vi hver især oplever og ser. Sammen lægger vi en plan for næste fokus- og udviklingsområde. Særlige indsatser Alle børn kan til forskellige tider være i en udsat position og kan derfor have brug for en ekstra hånd for at komme videre med udviklingen. Det kan der være mange årsager til, og det kan variere i længde og sværhedsgrad. Det er vigtigt for os at holde en tæt kontakt med forældre, så vi i fællesskab kan afdække eventuelle problemer og finde de bedste løsninger for barn og familie. Sammen lægger vi en plan for tilgangen, en såkaldt handleplan, som indeholder de aftaler vi laver om jeres barn. Vi kan trække på en bred vifte af specialister som fysioterapeuter, sprogvejledere, pædagogiske vejledere og psykologer. Desuden har vi et godt samarbejde med "legepatruljen". Overleveringer Vi har i kommunen et særligt fokus på overleveringer mellem institutionerne i barnets liv for at lægge grunden til den bedst mulige overgang for barnet. Derfor udfylder vi overgangsskemaer, som I er en del af, både fra vuggestue/ dagpleje, men også når jeres barn er klar til at komme videre i SFO.