Vestamager naturbørnehave har stor fokus på historiske traditioner, hvor vi søger at sætte begivenheder sammen med historiske fortællinger og pædagogiske forløb. Vi vil således gerne beskæftige os med højtider og traditioner, så som høstfest og vintersolhverv (lygtefest).
Vores traditioner
Fastelavn: Vi samles i fællesrummet og taler om traditioner og synger fastelavnssange. Vi slår katten af tønden på legepladsen og "bider til bollen".
Påske: Vi holder påskefrokost og triller æg.
Åben legeplads: Forældrebestyrelses arrangement, hvor legepladsen åbner en lørdag til leg og fællesskab med børnehavens familier.
Arbejdsdag for børn, forældre og personale: Forældrebestyrelses arrangement.
Fællesspisning for børn, forældre og personale: Familierne mødes til fællesspisning efter lukketid.
Skt. Hans: Vi holder Skt. Hansfest for børnene med bål og heks, som de selv laver.
Sommerfest: Børnehavens festudvalg arrangerer i samarbejde med forældrebestyrelsen årets sommerfest. Søskende og forældre er inviteret og børnene står for fælles optræden.
Høstfest: Børnene høster de sidste afgrøder i den fælles urtehave og tilbereder dem til fælles udendørs spisning.
Lygtefest (vintersolhverv): Vi tænder børnenes små lanterne i mørket, fortæller historier og synger lanternesangen. Vi spiser græskarsuppe på legepladsen.
Lucia: Storbørnsgruppen går Lucia.
Bedsteforældrefest: Vi inviterer alle bedsteforældre til julefest i børnehaven. Børnene går Lucia og vi danser om juletræet. Vi afslutter festen med bålsuppe på legepladsen.
Julefrokost: Fælles julefrokost for børnene.