Vi vægter forældresamarbejdet højt. For kun i samarbejde skaber vi sammenhæng mellem hjem og børnehave. Når vi gør det i gensidig tillid og med børneperspektivet i fokus, er der stor sandsynlighed for, at børnene kan indgå i opbyggende relationer/fællesskaber med en følelse af at være en betydningsfuld del af fællesskabet. Dermed opstår det gode børneliv. Når dit barn skal starte på Klitrose Alle Alle børn er forskellige og vores udgangspunkt er, at det er jer forældre, der kender jeres barn. Vi har en indkøringsplan, vi har lavet ud fra mange års god erfaring med at modtage børn. Og det vil altid være i dialog med forældrene, når vi sammen sørger for, at barnet får en god start på sit børnehaveliv. Vores erfaringer siger, at det er, når vi skaber de rette rammer. Vi anbefaler, at I sætte 1 uge af til den gode børnehavestart. Tiden kan altid sættes ned, hvis alting går godt. Første dag: Vær her sammen med barnet. Anden dag: Tag madpakke med og gå evt. 1 times tid og så læg mere tid på hver dag. På den stille og rolige måde oplever vi sjældent, at det er svært for børnene. Men det kan naturligvis ske, at et barn bliver rigtig ked af det. Vi er meget opmærksomme på det enkelte barn og vi er nærværende. Det nystartede barn er i en udsat position fordi det kommer udefra og ind i børnehavefællesskabet. Vores vigtigste opgave er i starten at skabe tryghed for barnet både i relation til de voksne og de andre børn. Vi tilknytter 1 voksen, der har det primære ansvar for "indkøringen" både i forhold til barnet og forældrene. Men alle voksne har en skærpet opmærksomhed på det nystartede barn og hans/hendes trivsel og behov. Nye forældre har særlig ret til at være med inde i børnehaven i den første tid. Vi spørger meget ind til barnets første 3 år og jeres forventninger til børnehavelivet. Vi mener, at hvis I ikke er trygge, så bliver jeres barn det heller ikke. Første samtale når I er faldet godt til Når der er gået 2-3 måneder inviterer vi jer til en trivselssamtale. Vi taler om hvordan det går, hvordan barnet trives og hvordan vi og jer som forældre ser barnet i børnehaven. Vi er altid lydhøre for jeres tanker og overvejelser, og er af den overbevisning, at vi sammen gør en forskel. Særlige indsatser Det gør ondt at få at vide, at der er bekymringer i forhold til ens barn. Og det kan hænde, at et barn af den ene eller anden grund har det svært og kommer i en udsat position. Det kan være noget der opleves hjemme, men ofte opstår udfordringen her, hvor der er rigtig mange børn og voksne, regler og forventninger at forholde sig til for et lille barn. Når vi er bekymrede for et barns udvikling og trivsel henvender vi os direkte til jer, så vi i fællesskab kan gøre vores allerbedste for at støtte og hjælpe barnet. Overleveringer Når et barn starter i børnehaven, sker det altid med en overlevering fra vuggestuen/dagplejen. Der er et fast skema med observationer og iagttagelser, vuggestuen/dagplejen har udfyldt. Det drejer sig om barnets sociale og personlige kompetencer, sproglig udvikling og krop og bevægelse. Vi har altså et tæt samarbejde med vuggestue/dagpleje. På samme vis foregår det, når børnene vokser fra børnehaven og skal videre til SFO og skole. Vi har også et skema vi udfylder til SFO/skole og giver jer et tomt eksemplar, så I kan udfylde det før vi har et møde i september/oktober måned for at tale om skole start. På den måde kommer vi hele vejen rundt om barnet sammen og med udgangspunkt i barnets 2 forskellige verdener.