Vi oplever, at gode relationer og rutiner er vigtige redskaber til at skabe den tryghed, som får et barn til at turde mere, prøve mere og være vedholdende med noget som er svært eller bare driller. Selvtilliden vokser når noget lykkes. Vi arbejder på relations dannelse til børnene. Det gør vi ved at lytte, tale, bekræfte, spejle og grine i øjenhøjde, og når et barn skal anvises andre handlemuligheder ved fx uhensigtsmæssige ageren, foregår det også i øjenhøjde. Det er gennem den gode relation, der bliver plads til at sige undskyld, blive vred, blive ked af det, og finde en vej ud i fællesskab. Det er den voksnes ansvar at skabe rammen, der gør et barn trygt, for det er ud fra den platform at udvikling, dannelse, læring og trivsel kan få sit fineste udspring. Vi møder barnet hvor det er med anerkendelse og forståelse, og bestræber os på en balance mellem barnets selvbestemmelse og voksen bestemmelse. Det er vigtigt, at et barn lærer at mærke efter i sig selv, hvad det vil og ikke vil. Vi arbejder med, at barnet skal øve sig i at fortælle hvorfor/hvorfor ikke, og at bede om hjælp når det man formår, ikke rækker i situationen. I de hverdagsrutiner som også fremgår af vores læreplan, finder børnene en styrke og en glæde til at søge ud over egne grænser. Vi mener det kan træne deres kompetencer og udvikling nu, og i de arenaer som kommer i deres videre færd. Når vi vægter rutiner højt, er det fordi at vi tror på, at der finder en god læring sted i at kunne agere i opbrud, når man skal noget andet: at pakke ud, pakke sammen, rydde op, rydde ud, sætte sig ned, tage tøj på, gå udenfor, gå indenfor, sige goddag og sige farvel. Børnene skal øve sig i at modtage og handle på en kollektiv besked, en nødvendig kompetence i enhver social sammenhæng både her og i skolen. For nogle børn kan en stue med 23 børn godt blive en stor mundfuld. Vi arbejder med at fordele børnene i små grupper. Nogle gange er de aldersmæssigt opdelt, andre gange er det interessemæssigt. I de små grupper oplever både børn og voksne, at der er mindre lyd og mere nærvær, det giver bedre forudsætninger for fordybelse uanset hvad dagens fokus er.