Fysiske rammer
Indendørs
Børnehaven er i et etplanshus og består af 1 stor og lys garderobe, 3 grupperum med tilhørende badeværelser samt gode fællesarealer.
Der er en "Spilop", som er et multifunktionsrum. Det er indrettet med legekøkken, musikinstrumenter, madrasser og redskaber til motoriklege. Vi bruger også rummet til kreative aktiviteter, og det er her, de børn, der har behov for det, sover til middag.
Desuden er der 1 stort alrum, som også har mange forskellige funktioner. Der er et sproghjørne, hvor vi læser bøger, spiller spil og arbejder med sproget på forskellige måder med en mindre gruppe børn. Vi bruger også alrummet til større kreative aktiviteter, fx påske- og julefrokost. I alrummet er også husets åbne køkken, hvor børnene er med til at tilberede og stifte bekendtskab med forskellige råvarer bl.a. fra børnehavens plantekasser.
Udendørs
Børnehavens udearealer er delt op i 3 områder. Foran huset er der 2 områder. Det ene område er med redegynge, legehus, pilehytte og plantekasser. I det andet område er der klatretårn, legeskib, balancebane, cykelbane og fodboldbur. Bag huset er der en hyggelig have med sandkasse, legehus, bambuslabyrint og frugttræer. Opdelingen af udearealerne giver os mulighed for at dele børnene ind i mindre grupper, når vi laver forskellige aktiviteter.
Nærmiljø
Børnehaven ligger tæt på Kastrup Havn, Strandparken, Den Blå Planet og grønne områder.
Vi bruger alle de tilbud vores nærmiljø tilbyder. Vi besøger legepladser, tager til Naturskolen og på Den Blå Base ved Kastrup Havn. Vi besøger den Den Blå Planet, biblioteket og de tilbud de har der, vi ser film i Kulturhuset Kastrup bio, besøger Kastrupgårdsamlingen og lufthavnen, når der er mulighed for det. Vi har et godt samarbejde med Kastrup Kirke, hvor vi kommer til påske- og julegudstjeneste. Vores Storbørnsgruppe besøger hvert år Tårnby Brandstation og går Lucia på plejehjemmet på Irlandsvej.
Personalesammensætning
Vi er en fast personalegruppe på 6 pædagoger (inkl. leder og souschef) og 3 pædagogmedhjælpere. Vi har løbende virksomhedspraktikanter eller medarbejdere i løntilskud. I personalegruppen har vi 1 naturambassadør, 1 sprogvejleder, 3 idrætsambassadører og 1 fagligt fyrtårn, som løbende deltager i kurser og netværksmøder og dermed sikrer kvalificeringen af områderne. Desuden har vi 1 tillidsrepræsentant, 1 arbejdsmiljørepræsentant og 2 medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen, som også deltager i kurser og varetager de opgaver, der hører til funktionerne.
Leder og souschef udgør institutionens ledelsesteam.
Vi har kommunal rengøring.
Madordning
Vi har ingen ingen madordning.