Vi arbejder med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan. Det betyder, at vi skal sikre alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det gør vi med udgangspunkt i arbejdet med læreplanstemaerne og de pædagogiske værdier som er grundlæggende for os.
Vi prioriterer naturen højt, både børn og voksne bruger legepladsen hver dag. Her er det muligt at finde insekter og gå på opdagelse med et forstørrelsesglas. Vi inddrager børnene og opfordrer dem til at være undersøgende i naturen.
Når vi synger, hører musik og laver rytmik/yoga er det med vores faglige viden om børnenes motoriske samt sproglige udvikling. Derfor er børnene også delt op i mindre og aldersopdelte grupper, for at tilrettelægge et forløb som er alderssvarende og udviklende. En stor del af personalet har taget flere rytmikkurser hos Lotte Kærså. Det har børnene stadig har glæde af. Noget af personalet har også privat gået til yoga, som vi nyder godt af her.
Børnene er meget aktive i hverdagen. Derfor har vi stadig højtlæsning dagligt efter frokost. Det giver børnene en pause midt på dagen. Højtlæsningen giver børnene mulighed for at bruge deres fantasi, skabe indre billeder og læring, og samtidig får det os alle til at slappe lidt af.