Her er din tekst med korrekte kommaer sat ind:
---
I børnehuset arbejder vi løbende på at højne den pædagogiske kvalitet. Vi er på nuværende tidspunkt i en proces med at videreudvikle og udarbejde vores styrkede pædagogiske læreplan og det pædagogiske grundlag.
Vores udgangspunkt for vores arbejde er at sikre, at børnene er i trivsel og i udvikling. Den voksne drager omsorg for det enkelte barn og får det til at føle sig tryg og værdsat. Vi arbejder løbende med børneperspektiver, både i forhold til dagligdagssituationer, men også i vores planlægning af dagen. Den voksne er indlevende og nærværende og lytter til og taler med børnene.
Det pædagogiske personale er med til at skabe den bedste ramme for, at fællesskaber kan blomstre, og forståelse blandt børnene kan vokse, og at de i de sociale fællesskaber lærer de spilleregler, som typisk er gældende for at kunne indgå i sociale relationer. Børnenes selvstændighed, færdigheder og kompetencer fremmes alsidigt gennem leg, aktiviteter og praktiske gøremål.
Vores pædagogiske hverdag er planlagt sådan, at der er en vekselvirkning mellem vokseninitierede aktiviteter og børneinitieret leg, hvor børnene også har mulighed for at vælge til og fra ud fra, hvad der giver mening for den enkelte.
Det strukturerede arbejde med vokseninitierede aktiviteter er med til at sikre, at alle børn er en del af en gruppe og bliver set som værdifulde blandt ligesindede. Samtidig kan vi med aktiviteterne vække en nysgerrighed hos barnet, så barnet erfarer nye ting i hverdagen og lærer omverdenen at kende. Vi arbejder struktureret med forskellige temaer, som forløber sig over kortere eller længere perioder, hvor børnene indgår i bestemte grupper, som følger et særligt tilrettelagt forløb. Det er typisk om formiddagen. Desuden prioriterer vi ture ud af huset, så ofte som muligt.
Vi prioriterer børneinitieret leg højt. Vi ved, at forskning og teori viser, at børnene udvikler sig bedst i deres egen livsverden, og det er i det forum, børnene ofte prøver sig selv og hinanden af. Ved at være nærværende om børnenes egeninitierede lege kan vi bedst muligt forstå det enkelte barn, men også børnegruppen. Det pædagogiske personale kan forholde sig nysgerrigt til, hvor børnene befinder sig i deres udvikling, men også til, hvad børnene er optaget af, og finde styrker og udfordringer i fællesskabet. Ved at være nærværende i deres egne lege kan vi bl.a. støtte op om dem, hjælpe med udfordringer og iværksætte tiltag, som kan styrke de individuelle børnefællesskaber.
Vi er et idrætscertificeret børnehus, hvilket betyder, at meget af det, vi gør, har kroppen som fokus. Vi har en viden, som vi prøver at sætte i spil, så meget som overhovedet muligt. Så fx sidder vi kun på skamler for at styrke vores core. Vi samler selv ting op fra gulvet, fordi vi ved, at det er vigtigt, at børnene har hovedet nedad mange gange i løbet af dagen for at styrke turbulenssansen. Vi holder dagligt afslapning, så børnene lærer at mærke deres krop og finde ro i den. Vi leger vildt, vi leger højt, vi leger stille, og vi leger struktureret.
Vores udgangspunkt vil altid være, at det skal være sjovt at gå i vuggestue og børnehave. Vores fornemmeste opgave er at sende socialt dygtige børn videre til det næste, som skal ske i deres liv.
Det er grundstenen i vores arbejde.