Børnehuset Nordmarksvej 26 er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi er normeret til 96 børn, fordelt på 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Fysiske rammer Indendørs Vi har valgt at dele børnene op i vuggestue- og børnehaveafdeling, da vi mener at det tilgodeser den respektive aldersgruppe bedst muligt. Vi arbejder målrettet med den gode integration mellem vuggestue- og børnehavelivet. Vi tænker vuggestuebørnene tidligt ind i nogle af børnehavens aktiviteter. Da børn i forskellige aldre kan få stor glæde og læring af hinanden i deres udvikling. Når I træder ind i børnehuset, kan I se at det er børnenes "hus". Det visuelle og æstetiske miljø har børnene selv været med til at skabe bl.a. ved deres æstetiske kreative udtryksformer. Det har stor betydning for børnenes følelse af ejerskab for huset og det er med til at styrke børnenes medansvar. Det er yderst vigtigt at vi gør os umage i at skabe et inspirerende, motiverende og udforskende miljø, hvor de fysiske og psykiske rammer giver de bedste betingelser for jeres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. De 6 grupper i børnehuset, har hver deres grupperum med udgang til legepladsen og hver deres toilet/badeværelse. I inde livet har vi forsøgt at skabe små rum i rummene. På den måde forsøger vi at skabe et større overblik og muligheden for fordybelse for børnene, samt give de forskellige læringsmiljøer masser af inspiration til forskellige lege. Vi har fokus på, at grupperummene skal kunne noget forskelligt. Vi har et børnevenligt køkken i børnehøjde. Hvor børnene har mulighed for at være med til at lave mad, bage eller forberede det spiselige til bålhytten. Børnehuset har et stort alrum, som er et samlingssted for alle børnene. Ofte bruger vi alrummet til sang, musik, bevægelse og teater. Vuggestuen har også eget lille yoga/bevægelse rum. Vi tager naturen med ind I alrummet har vi også vores store fiskeakvarium. Det er også i alrummet vi har projekter som kyllinger, mus, haletudser osv. Alrummet er fælles for hele børnehuset. Vores kreative værksted Kreativiteten er i højsæde i vores hus. Ofte sker det i vores værksted. Afhængig af børnenes alder har de fri adgang til diverse materialer, maling, karton, perler, lim og sakse. Teater Vi arbejder målrettet med teater som udtryksform. Vi voksne laver teater for og med børnene. Om sommeren til husets sommerfest opfører ca. 80 af husets børn en forestilling for alle de inviterede gæster, forældre, søskende samt bedsteforældre, ude på legepladsen. Det er et fælles projekt hvor vi øver, spiller musik, danser og lærer på tværs af aldre i hele huset. Ved vores store teaterrum har vi masser af kostumer og rekvisitter som kan understøtte læringsmiljøet teater. Udendørs Vi synes selv, at vi er privilegeret med vores 3 gode legepladser Fælles kolonihave/nyttehave Vuggestuens legeplads Børnehavens legeplads. Kolonihavehuset er vores fælles lille oase. Det er muligt at fordybe sig med sanselige indtryk i små grupper omkring det hyggelige kolonihavehus med loppefund, æbletræ og diverse frugtbuske. Om foråret planter vi tomater og kartofler. Vi bruger afgrøderne til små spiselige sammenkomster ved børnehavens bålhytte for hele børnehuset. Til jul er kolonihaven pyntet med masser af lys på juletræet og hele nissefamilien er flyttet ind i kolonihavehuset. Hver eneste dag er vi ude på vores legepladser. Udelivet giver større bevægelsesfrihed og har et utal af fysiske motoriske udfoldelser. Der er højt til loftet. På den modsatte sider skaber udelivet også ro og giver mulighed for at finde et sted man kan trække sig og være sig selv. Uderummet er et godt grupperum for større muligheder for deltagelse for børn og børnefællesskaber på tværs af alder, køn, kultur og interesser. På cykelbanen rundt i børnehaven kører børnene ud og ind af små snoede veje i bakket terræn mellem høje træer, masser af buske, beplantning som børnene også kan bruge som huler. Om sommeren har vi krukker med blomster. Legepladserne har masser af flytbart materiale, der også kan stimulere børnenes fantasi. Om sommeren dækker træernes store blade dele af legepladserne, så der er mulighed for skygge bl.a. ved vores hængekøjer med puder og tæpper. Regner det kan børnene krybe i skjul under bålhytten eller skurets halvtag. En sommerfugl, edderkop eller regnorm skaber masser af snakke om stort og små. Vores flotte store dyre- og insekttavle skaber masser af læring om naturen. Om vinteren kan børnene bruge de små bakker til at kælke på. Legepladsen har små universer i det kæmpe store rum. Det er vigtigt for os, afhængige af alder, at børnene i deres egen leg får oplevelsen af ikke konstant at blive overvåget. Det betyder samtidig at de voksne har fokus på at bevæge sig rundt og lade sig invitere ind i børnenes univers. For at følge med i hvad der rør sig i børnefællesskaberne. Vi følger, at årstidernes skifter nøje. Fx taler vi om det dagligt, hvad for noget tøj skal vi have på, hvor meget, er der blade på træerne, hvilken farve har bladene, er der rim i græsset, hvepse, skal vi have solcreme på og må vi få bare tæer i sandkassen. Nærmiljøet Vores hus ligger på mange måder det perfekte sted. Tæt på havn, strand, grønne omgivelser ved Kastrupfortet, Kastrupgårdsamlingen, lokale legepladser samt gode bus- og metroforbindelser. Vi tager også på tur i nærområdet med vores elcykler, hvor Blå base og Den Blå Planet ligger. Ligeså skønt bare at cykle "ud i det blå". Personalesammensætning Vi er 20 faste medarbejdere. 12 pædagoger, hvor lederen er talt med, 7 medhjælpere og 1 køkkenmedarbejder. Vi har kommunal rengøring, så der bliver gjort hver eneste dag, året rundt. Madordning Vuggestuebarnet har fuld forplejning. Vi laver mad efter Fødevarestyrelsens kostråd. Køkkenet følger årets traditioner og laver den dejligste mad hver eneste dag. Traditionerne er påskefrokost, julefrokost og risengrød. Børnehavebarnet medbringer selv madpakke og frugt til eftermiddagen. Vi tilbyder mælk og vand samt supplerende frugt. Børnene har mulighed for at tage mad fra madkassen hvis de er sultne, hvilket giver barnet mulighed for at følge sit naturlige behov for at være sulten. I børnehaven laver vi hver fredag i sommerperioden mad over bål til stor glæde for både børn og voksne.