Vi bestræber os på at have et tillidsfuldt og tæt samarbejde med jer forældre. Det arbejder vi på både i det daglige og ved samtaler. Inden jeres barn starter, kommer I på besøg og fortæller om jeres barn. Vi giver jer en rundvisning og beskriver dagligdagen i institutionen. Vi taler også om forventninger med hinanden. Efter ca. 3 måneder har vi igen en samtale, hvor vi evaluerer barnets første tid. Sammen med jer aftaler vi nye mål for jeres barns trivsel og læring. Særlige indsatser Hvis et barn har særlige udfordringer går vi i dialog med jer om udfordringen og taler om hvilke tiltag, som kan hjælpe barnet videre. Det kan være indsatser vi skal gøre i institutionen og i hjemmet. Det kan også være vejledning fra det pædagogiske vejlederkorps. Overleveringer Når et barn skal flytte fra fx vuggestue til børnehave udfylder vi et overleveringsskema. Skemaet gennemgår vi sammen med jer. Overleveringen giver mulighed for, at jeres barn får de bedste forudsætninger for en optimal start i det nye dagtilbud.