Vi arbejder med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan. Det betyder, at vi skal sikre alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det gør vi med udgangspunkt i arbejdet med læreplanstemaerne og de grundlæggende pædagogiske værdier som for os er: Tryghed Glæde Empati Nysgerrighed Fordybelse Engagement Omsorg I værdierne har respekten og anerkendelsen for det enkelte menneske en stor betydning. Og det enkelte barn har en værdi i sig selv. Vi vil gerne kendes på, at vi altid er insisterende på, at vores arbejde er til børns bedste. Det betyder, at vi i dagligdagen tænker os om, det er ikke ligegyldigt, hvad det er vi laver sammen med børnene, og vi har en særlig opmærksomhed på, at vores måde at være forbilleder på, har en stor betydning for det som børnene lærer. Børnene har brug for et stimulerende miljø, det er hverdagslivet der skal danne rammen, hvor der altid skal være fokus på det enkelte barns nærmeste udviklingszone, børnene udvikler sig mest i fællesskab med andre. Vi ved godt, at vi ikke altid lykkes. Men bare vi har lært noget og draget os nogle gode erfaringer, og at det kan styrke alles selvværd, når det er tilladt at træde ved siden af. Børnehuset skal være et sted hvor børn, forældre og det pædagogiske personale trives godt. Hvor vi har en struktur som børnene deltager aktivt i. Vi har ud fra refleksioner, observeret at børnene trives med en hvis struktur, da det skaber en tryg forudsigelighed for det enkelte barn. Vi tænker alle læreplanstemaer ind i vores planlægning og selvom der er mange børn på forskellige niveauer bliver barnet altid mødt med en anerkendende tilgang. Det betyder i praksis, at det ofte er formiddagen der bliver brugt til fælles aktiviteter og eftermiddagene bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Aktiviteter og projekter er med udgangspunkt i voksnes og børns idéer og årstid. Det er ikke altid nemt at få det til at lykkes, men ved løbende at evaluere, synes vi, at vi får balanceret det godt. Vi er altid interesseret i at høre, hvad forældre tænker og vi vil meget gerne have spørgsmål fra forældre, der kan være med til at skabe nye perspektiver i vores arbejde. Vi ved børnelivet i børnehuset er godt, fordi vi kan se at børn trives hos os, og vi får mange gode tilbagemeldinger fra forældregruppen om at deres børn er glade for børnehuset.