Vi vægter et godt samarbejde med forældrene omkring barnets udvikling, læring, trivsel og dannelse. Vi modtager forældre med åbenhed, og vi bestræber os på at opbygge en gensidig tillid i samarbejdet om barnet og dets tid i børnehuset. Vi arbejder på at skabe nogle nye rammer for, hvordan vi i praksis kan synliggøre indholdet af forældresamarbejdet. Fx i forbindelse med indkøring af børn, overgange, forældresamtaler osv. Når dit barn skal starte i Tømmergrunden Inden start holder vi en samtale med jer forældre. Til samtalen fortæller I om jeres barns udvikling og vi informerer om hverdagen i børnehuset. Desuden aftaler vi hvordan den første tid skal være med udgangspunkt i barnet og jeres rytme. I opstarten vil det primært være en af gruppens voksne og en lille gruppe børn, der er sammen med barnet og forælderen. Det er den voksne der har ansvaret for at tage godt imod det nye barn og forældre. I den første tid vil I som forældre opleve, at vi stiller mange spørgsmål. Det gør vi for at få det bedste udgangspunkt for at lære jeres barn at kende. Vi forventer, at I har god tid til at komme godt i gang. Hvor lang tid er svært at sige, da børn og forældre er så forskellige og har forskellige behov. Det vil typisk vare omkring 1-2 uger. For børnehavebørn vil det oftest gå hurtigere, da både børn og forældre har kendskab til institutionsverden. Første samtale når I er faldet godt til Efter ca. 3 måneder holder vi endnu en samtale, hvor vi sammen bliver klogere på hvordan jeres barn trives i børnehuset. Til samtalen aftaler vi, hvordan vi sammen kan støtte barnet i dets udvikling, læring, trivsel og dannelse. Vi tager udgangspunkt i barnets kompetencer indenfor læreplanstemaerne – alsidig udvikling, sprog, krop og bevægelse, samt sociale kompetencer. Særlige indsatser For nogle børn kan der være tale om, at vi sammen skal blive klogere på, hvordan vi hjælper barnet godt på vej i det der kan være svært og udfordrende. Det er ikke kun for børnene, at det kan være svært og udfordrende, også som forældre bliver man særlige sårbar. Når vi inviterer til samarbejde, er det væsentligt at vide, at vi er bekymrede for jeres barns udvikling. Vores tilgang er, at vi "kun" med en tidlig fælles indsats, kan finde løsninger, der støtter bedst muligt op om jeres barns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Overleveringer I børnehuset har vi et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave, så alle vuggestuebørn får nemt ved at skulle videre til børnehaveafdelingen. I børnehaven er det børn og voksne, som jeres barn kender i forvejen. Vi inviterer alle forældre til en samtale om overlevering mellem vuggestuen og børnehaven. Når vi modtager børn fra dagplejen eller andre institutioner foregår der en overlevering mellem personalet fra jeres barns nuværende primære voksne og de nye primære voksne. Vi får også overleveringsskemaer fra barnets dagpleje/institution. Når jeres barn er ved at være klar til næste skridt i livet, altså SFO og skole, så vil vi sammen med jer gøre alt for, at det bliver en god start. Vi udfylder vores overleveringsskema og det er I naturligvis en del af. Ligesom vi holder en samtale om overlevering mellem os og SFO/skole.