Det er vigtigt for os, at vi har et godt forældresamarbejde. Vi bestræber os på at gøre forældrene trygge, for vi ved at det forplanter sig til barnet. Derfor er det vigtigt især i starten at have et tæt samarbejde med forældrene, hvor vi deler oplevelser om barnet. Vi er et børnehus der har engagerede forældre, som bakker op om tiltag, og så har de dannet en støtteforening.
Vi har også en forældrebestyrelse, der er engageret og nysgerrige på vores hverdag og er gode til at komme med input.
Når dit barn starter på Tornholms Ager
Vi forsøger så vidt det er muligt at lave indkøringsgrupper. Det betyder, at vi rykker børn internt i huset i børnehaven med en ven og at de børn der kommer udefra starter med andre børn og har indkøring sammen med dem. Ligeledes er I som forældre med i starten.
Når jeres barn starter har vi altid en snak om barnet. I er med i indkøringen efter behov og aftaler med de pædagogiske medarbejdere.
Første samtale
Efter ca. 2 måneder tilbyder vi jer det første møde efter barnet er startet, hvor medarbejderne fra stuen deltager sammen med lederen.
Vi har faste møder med jer ca. 1 gang om året. Desuden har vi løbende kontakt alt efter hvad der rør sig i børnehuset og familien. Vi har en forventning om at samarbejdet er åbent og vi kan snakke med hinanden om de ting der kan være svære.
Særlige indsatser
Vi bestræber os på i samarbejde med jer at udvikle jeres barn, så barnet udvikler og lærer empati, er nysgerrig og får en selvforståelse. Vi kan få sparring af eksterne medarbejdere efter behov og efter aftale med jer.
Overleveringer
Vi har en overleveringssamtale mellem vuggestue og børnehave med jer forældre. Det sker mellem 1-3 måneder før starten i børnehave, når vi flytter internt i huset. I får overleveringspapirer med hjem og så taler vi til mødet om, hvordan I og vi ser jeres barn ud fra de papirer. Dog gælder det ikke i coronatiden, da vi forsøger at mindske fysiske møder.
Når barnet er på vej til SFO vil der være en overlevering mellem børnehave og skole. Inden da vil have haft et møde her i børnehuset, hvor I sammen med medarbejdere taler ud fra overleveringspapirerne. Dem får I inden mødet og kan udfylde dem. Så ved alle hvad vi skal tale om.