Brønderslev Allé 1-3, 2770 Kastrup Telefonnummer: 24 98 55 97 Om gæstehuset Gæstehuset og legestuen er i samme hus. Det er med til at skabe genkendelighed og tryghed for det enkelte barn og familie. I gæstehuset er der ansat dagplejere til at passe børnene midlertidigt i den faste dagplejers fravær, fx ved sygdom eller ferie. Gæstehuset er med til at skabe kontinuitet og tryghed i forbindelse med dagplejebørnenes gæsteplaceringer. I gæstehuset møder børnene de samme kendte voksne og er sammen med deres vante børnegruppe. Dagplejerne og de ansatte i gæstehuset har et tæt samarbejde. Det er med til at bygge bro mellem de 2 verdener. Gæstehuset kan tilbyde nærvær og tryghed, stimulerende læringsmiljøer, leg og samvær inde og ude, udflugter og grønne områder. Gæstehuset åbningstid følger den faste dagplejers åbningstid. Der føres pædagogisk tilsyn med gæstehuset. Tilsynene varetages af den faste tilknyttede dagplejekonsulent.