Jeg flytter til Tårnby Kommune Som tilflytter kan du opskrive dit barn på venteliste, når du har fået folkeregisteradresse i Tårnby Kommune. Du kan medtage anciennitet (dit barns plads på ventelisten) fra den kommune du flytter fra. Når barnet er mellem 0-5 år vil I automatisk for tildelt en garantidato 3 måneder efter barnet er skrevet op.  Vi har en generel venteliste på minimum 10-12 måneder til vuggestue. Hvis du ønsker en plads til garantidatoen, vil der være mulighed for at få tilbudt en dagplejeplads inden for kommunegrænsen. Det er din egen pligt at melde  dit barn ud i den kommune I er flyttet fra. Tårnby Kommune vil ikke kunne tilbyde plads til barnet, hvis barnet fortsat optager en plads i tidligere bopælskommune. Jeg flytter fra Tårnby Kommune Flytter du fra Tårnby Kommune, hvor dit barn har plads i et dagtilbud, er der mulighed for forsat at lade barnet være indmeldt i den samme institution, så længe barnet opfylder alderskriteriet for ophold i den pågældende institutionstype. Den nye bopælskommune vil overtage betalingen fra den dato I er flyttet.  Ønsker du at melde dit barn ud af en institution i Tårnby Kommune, skal det ske med en måneds varsel  til den 1. eller til den 15. i en måned. Det vil sige, at hvis du vil have dit barn udmeldt pr. 1. december, så skal udmeldelsen være foretaget senest den 31. oktober. Hvis du vil have dit barn udmeldt pr. 15/12, så skal udmeldelsen være foretaget senest 14. november. Du er selv ansvarlig for at melde barnet ud af en institution i Tårnby Kommune, da udmeldelse ikke sker automatisk ved flytning. Meld dit barn ud på digital pladsanvisning på borger.dk