I den tid børnene er tilknyttet vuggestuen, vil vi introducere dem for de traditioner, højtider og mærkedage vi mener er med til at styrke fællesskabet både for børnegruppen som helhed og for det enkelte barn.
Vi holder fastelavn, hvor det enkelte barn kan komme udklædt eller vi kan hjælpe barnet i kostumet senere, hvis det skulle få lyst til at have det på.
Til påske og til jul mødes alle tre stuer i vuggestuens fællesrum, hvor vi afholder en fælles påske – og julefrokost, som vuggestuens madmor Lotte har frembragt. Det er en tradition, som både børn og voksne har stor glæde af.
I tæt samarbejde med forældrebestyrelsen har vi skabt en tradition om at hænge julelys op på vuggestuen facade. Sidst i november holder vi så julelystænding med alle børn og forældre.