Vi har stort fokus på den daglige kontakt til forældrene. Når barnet starter i vuggestuen, får de en logbog som gennem barnets tid i vuggestuen fungerer som overgangsobjekt for barnet alt efter behov. Personalet sætter løbende relevante billeder i bogen. Barnet får bogen med hjem til ferier, højtider eller efter behov, sådan at forældrene kan sætte billeder ind fra disse begivenheder. Barnet får bogen som gave når de slutter i vuggestuen.  Desuden holder vi samtaler med jer forældre inden start i vuggestuen, når jeres barn har gået her i ca. 3-5 måneder og igen, når vuggestuebarnet skal videre i børnehave. Desuden tilbyder vi en samtale i forbindelse med en sprogvurdering, som vi udfører på alle børn i den måned, de fylder 2 år. Vi er hele tiden opmærksomme på det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse, samt hvad der sker i børnegruppen, og ud fra disse iagttagelser samarbejder vi med jer forældre om, hvordan vi sammen støtter det enkelte barns udvikling, trivsel, læring og dannelse.  Desuden inviterer vi 1 gang om året til et fælles forældremøde for både vuggestuen og børnehaven.  Derudover inviteres I forældre i efteråret til høst forældrekaffe og ved juletid til arrangement med bål, varm saft og æbleskiver på legepladsen, der er fint pyntet op med lanterner, som børnene har lavet. Når dit barn skal starte på Corneliusmindevej Ved opstart vil barnet være tilknyttet 1 primærvoksen og 1 sekundærvoksen. Det er den primærvoksne, som tager imod barnet og jer forældrene. I den første tid vil I som forældre opleve, at vi stiller mange spørgsmål. Det gør vi for at få det bedste udgangspunkt for at lære jeres barn af kende. Vi forventer at I giver jer god tid til opstarten, da alle børn er forskellige og nogle børn er længere tid om at vænne sig til at gå i vuggestue end andre. I takt med at barnet vænner sig mere og mere til vuggestuelivet, vil barnet også kunne deltage i flere og flere aktiviteter. Jo længere hen i barnets indkøring, I kommer, des mere trygt vil barnet blive og derved kunne have længere dage i vuggestuen. Første samtale i vuggestuen Når barnet har gået i vuggestuen i ca. 3-5 måneder inviterer vi jer til en samtale. Til samtalen kan I fortælle os, hvordan I synes opstarten for jeres barn har været. Vi vil bagefter fortælle, hvordan vi har oplevet opstarten og hvordan vi fremover samarbejder om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Særlige indsatser Nogle gange er der noget, der er svært for barnet i vuggestuen, og der kan være brug for, at vi i fællesskab finder ud af, hvad der skal til, for at jeres barn kan komme videre med den gode udvikling. Det er aldrig rart at få at vide, hvis ens barn måske har svært ved at indgå i vuggestuens hverdagsliv og kæmper mere med det end andre børn. I vil opleve, at vi tidligt går i dialog med jer, hvis vi er bekymret for jeres barns udvikling. Vores tilgang er, at vi i fællesskab skal forsøge at finde løsninger på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe barnet med det, der er svært. Overleveringer Vi samarbejder tæt med børnehaverne i kommunen, så vi inden børnehavestart kan holde et overleveringsmøde med den pågældende børnehave og den primære voksne. Når barnet har fået børnehaveplads, tager vi med barnet og nogle af deres venner fra stuen på besøg i den nye børnehave. Inden har barnet været med forældrene på besøg i børnehaven og barnet har derfor set stedet før og kan langsomt vænne sig til det nye sted.