I vuggestuen skal personalet være professionelle kompetente ansatte, som altid sætter trygheden, omsorgen og udviklingen for det enkelte barn/børnegruppen i fokus. Vi ønsker at personalet trives, og har respekt for hinandens faglighed, og at vi sammen skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Der skal være plads til udvikling både fagligt og personligt. Stemningen skal være god, og vi skal tale sammen, om hvordan vi arbejder og udvikler os. Vi har i personalegruppen løbende vores arbejdsmetoder under lup og til debat, og går i dybden med vores pædagogik gennem individuelle samtaler og gruppesamtaler, personalemøder, stuemøder, kompetenceudviklingsdage og ved en generel opmærksomhed på hinanden. I vuggestuen har vi arbejdet med og taget stilling til begreberne: Børnesyn Dannelse og børneperspektiv Leg Læring Børnefællesskaber. Børnesyn Børnesynet betyder for os, at barnet er unikt, kompetent og værdifuldt i sig selv. Barnet skal respekteres, og ses som et enkelt individ. Barnet skal føle sig set og forstået og inddrages som aktiv medskaber af egen læring og udvikling. Børn udvikler sig i forskellig retning og i forskellig tempi, som personalet skal have øje for, tage hensyn til og navigere efter. Alle børn er ligeværdige, og skal føle sig vigtige i fællesskabet. Fællesskabet og relationerne til andre børn og voksne, giver barnet mulighed for udvikling og læring. Barnet skal endvidere have mulighed for at mærke efter, og give udtryk for ønsker og behov, i fx måltidssituationer. Det er legalt, at barnet takker nej til at smage på noget af maden. Grundlæggende handler det her om at kunne vælge til og vælge fra. I legen skal barnet have mulighed for selvbestemmelse over fx hvem leger jeg med, hvad går legen ud på, hvor længe skal legen vare. Personalets rolle skal her være at være støttende og ikke styrende. Dannelse og børneperspektiv Dannelse betyder for os, at barnet tilegner sig nogle grundlæggende værdier i deres personlighed og udvikler sig til hensynsfulde, kritiske demokratiske mennesker. Det kræver, at vi som voksne er gode rollemodeller. Her tænker vi, at når vi voksne er smilende, taler pænt til hinanden, hilser og er imødekommende, smitter det af på børnene, idet de spejler sig i os. Ved det første møde vi har med det nye barn og dets familie, er det vigtigt at vi skaber en tryg base, og giver barnet en god indkøring. Det være sig i form af en primær voksen, at starte stille og roligt på en stue, for derefter at åbne op for fællesrummet/legepladsen. Det vil, efter vores opfattelse, være medvirkende til at danne grundlaget for en tryg tilknytning, og derigennem skabe de bedste forudsætninger for udviklingen af et socialt menneske med et sundt selv, som er hensynsfuldt, kritisk og demokratisk. Børneperspektiv betyder for os, at børnene i videst muligt omfang oplever at blive medinddraget og have indflydelse på udformningen af hverdagen og aktiviteterne. For at kunne understøtte den umiddelbarhed, som barnet naturligt besidder, stiller det krav til de voksne. De voksne skal forsøge at leve sig ind i barnet, og prøve at forstå barnets oplevelse af verden. Vi skal være åbne og fleksible, observere, lytte og kunne forfølge barnets ide, dets fantasi, virkelyst og leg. De voksne skal være opmærksomme på deres egne roller, og ikke altid låse sig fast i en forudbestemt rutine/planlagt aktivitet. I stedet skal vi være imødekommende til at gå med barnet, og være medundersøgere sammen med barnet. På den måde vil barnet opleve at have medindflydelse, og blive anerkendt og respekteret. Med øje for den tilgang til barnet vil dets læring øges. Vi sikrer også, at barnet får og har lov til at give udtryk for ønsker og behov, fx hvis barnet giver udtryk for at have lyst til en specifik aktivitet. Her skal de voksne lytte aktivt og anerkendende til ønsket og forsøge at imødekomme dette, i de tilfælde hvor det er muligt og realistisk. Børn lærer både gennem planlagte aktiviteter, rutinesituationer og leg. I legen tilegner børnene sig viden gennem flere parametre: bearbejdning af hverdagssituationer, kreativitet og fantasi, forhandling og konfliktløsning med de andre børn, roller, ideer, der afprøves mv. Legen er også børnenes frirum - deres "helle", som er livskvalitet, glæde, spontanitet og lige nu og her - og har værdi i sig selv. De store børn skal ofte støttes i deres forhandlinger og konflikter med hinanden i legen, men kan også lettere lege uden voksen-indblanding. I den spontane rolleleg, som oftest opstår, når børnene har en vis alder, og er på et vist udviklingsniveau, vil børnene træde ud og ind af rollen: de er både "mormor og hunden" i legen, og "Mathilde og Peter" selv. De kan navigere ud og ind af disse roller, for at aftale legen med hinanden, og så træde tilbage i legen igen. Her er kreativiteten og fantasien en væsentlig egenskab, som styrkes. Ideer og spontanitet blomstrer i legen og samværet, og venskaber styrkes. I både spontan og planlagt leg, med og uden voksendeltagelse, vil der altid opstå læring. De store børn vil "smitte af" på de mindre børn, og legekulturen vil blive givet videre. Det gælder både måden at lege sammen på, og de helt konkrete lege, som børnene ser udfolde sig, og gentager efter længere tids observation. Børn, som har svært ved at indgå i leg, som fx holder sig for sig selv, og kun kigger på, eller som agerer voldsomt over for hinanden i legen, skal vi have ekstra fokus på. Hvordan kan vi hjælpe dem i legen? Ofte vil vi planlægge lege i mindre grupper med bestemte børn, hvor vi med voksenstøtte kan træne dem i deltagelse og hjælpe dem ind i fællesskabet og understøtte de sociale spilleregler i legen. Læring Vi mener, at tryghed og omsorg er grundlaget for børnenes læring. Børn er kompetente medskabere af egen læring. De er forskellige, og udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi. De voksne skal kende det enkelte barns forudsætninger og ressourcer for læring, og handle derefter, og vi skal kunne tage højde for børn i udsatte positioner i de læringsmiljøer, vi skaber. Børn lærer gennem leg og planlagte aktiviteter både selvstændigt og i fællesskab med andre. Børn lærer af hinanden og med hinanden. Den sociale dimension og børnenes medbestemmelse har afgørende betydning for deres læring. De voksne skal være gode rollemodeller, og skabe rammerne for et sundt læringsmiljø, hvor børnene kan udforske egne kompetencer. Vi skal bruge de lege, vi ser børnene lege og indholdet heri, som pejlemærker for, hvordan vi tilrettelægger aktiviteter, og støtter børnene videre i deres udvikling. Børn lærer ved at udforske sine omgivelser, bruge fantasien, afprøve og eksperimentere med både krop og sanser, både alene og i sociale relationer. Ved at fejle, men prøve igen og igen. Vi skal som pædagoger støtte og vejlede, men også være nysgerrige på børnenes tilgang, og kunne udfordre børnene, og hjælpe legen og læringen på vej. Vi kan stille spørgsmål, som får børnene til at tænke anderledes, og hjælpe dem på vej til at finde nye løsninger. Nogle gange kan den planlagte aktivitet blive afbrudt af børnenes opmærksomhed og nysgerrighed på noget helt andet, og der skal vi turde handle spontant, og være i nuet med børnene, selvom tingene tager en anden drejning. Der skal være plads til, i det øjeblik barnet/børnene kommer med forslag, input, selv begynder på at ændre den igangværende aktivitet, at de voksne er lydhøre og åbne og lader sig følge med, ad barnets vej. Børnefællesskaber For os hænger begrebet "børnefællesskaber" tæt sammen med ønsket om at styrke børnenes sociale relationer, imens de er i vuggestue. Ved gode og nære oplevelser sammen opstår der trivsel og glæde, og det giver børnene en oplevelse af samhørighed - og for de større børn også spirende venskaber. I disse sammenhænge får de andre børn også afgørende betydning for det enkelte barns udvikling og læring. I leg og forskellige aktiviteter sammen udvikler børnene deres sociale færdigheder bl.a. ved at skulle aflæse de andre børn, blive enige om regler, samarbejde og lytte til hinanden. Dermed opstår der hos børnene også en grundlæggende dannelse af demokratiske værdier. Deltagelse i fællesskaber er dermed fundamentet for barnets videre sociale liv og færden i samfundet, og grundlaget for at kunne opsøge og give støtte til andre, samarbejde, indgå i forpligtende fællesskaber osv. Det er vigtige færdigheder videre frem og allerede i børnehave og skole.