Med inklusionsstrategien 'Stærke Børnefællesskaber' sætter vi fokus på alle børns læring og trivsel. For os handler inklusion om stærke fællesskaber for alle børn. Bliv klogere på, hvordan vi arbejder med stærke børnefællesskaber, og hvilken betydning det har for dit barn og dig som forældre.

Fokus på alle børns læring og trivsel Vi arbejder med stærke fællesskaber på hele børne- og ungeområdet. Stærke børnefællesskaber handler om, hvordan vi indretter os pædagogisk og organisatorisk. Alle børn i kommunen skal føle sig betydningsfulde og være aktive deltagere i fællesskaberne.

I Tårnby Kommune har vi et mål om at skabe stærke børnefællesskaber i alle vores dagtilbud og skoler. For når børn oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet, trives de og har lettere ved at lære. Filmen fortæller kort om vores tanker om de stærke børnefællesskaber, og hvilken betydning forældre og de voksne i dagtilbuddet og skolen har for udviklingen af børns fællesskaber.   https://player.skyfish.com/?v=https://video.skyfish.com/5f862e82-afe0-4b45-a724-265173c2dd8e/AppleHLS1/stream-7826-52823080.m3u8&media=52823080 Stærke børnefællesskaber player.skyfish.com Strategi for inklusion 0-18 år <p>Vores strategi for inklusion har 4 pejlemærker:</p> <h3>Forældre og børneinddragelse</h3> <ul> <li>Børn og forældres mening har betydning</li> <li>Vi inddrager jer tidligt, og vi har en ligeværdig dialog.</li> </ul> <h3>De professionelles samarbejde</h3> <ul> <li>De professionelle anvender fælles sprog og værktøjer i samarbejdet om de stærke børnefællesskaber.</li> </ul> <h3>Inklusionspraksis i og tæt på almenområdet</h3> <ul> <li>Pædagoger og lærere arbejder forebyggende og har viden om, hvordan man skaber inkluderende miljøer</li> <li>De specialiserede kompetencer rykker tættere på børn og deres nærmeste voksne i dagtilbud og skole.</li> </ul> <h3>Visitation og specialiserede tilbud</h3> <ul> <li>Vi har en god visitationspraksis, der sikrer, at børn får det tilbud, de har brug for</li> <li>Vi udvikler løbende tilbuddene.</li> </ul> <p><a href="#" title="Inklusionsstrategi">Læs vores strategi for inklusion</a></p> Vores inklusionsmodel <p>Vi tror på, at børn lærer og udvikler sig bedst, når de er sammen med andre børn. Derfor har alle indsatser udgangspunkt i fællesskabet. Nogle gange er det nødvendigt med en indsats for et enkelt barn eller en mindre gruppe børn på stuen eller i klassen – og i enkelte tilfælde uden for stuen eller klassen.</p> <p>Vores model for inklusion er bygget op om 3 trin:</p> <ol> <li>Grundlæggende metoder til at støtte hele stuen/klassen</li> <li>Individuelt planlagte metoder som supplement til metoder på trin 1</li> <li>Intensive, individuelt planlagte forløb som supplement til trin 1 og 2</li> </ol> <p><img src="/media/4z4l3yjq/inklusionsmodel-final-1200px.jpg" alt="Inklusionsmodel"></p> Forældre- og børneinddragelse <p>Forældre er de vigtigste voksne i barnets liv. Derfor er I også en væsentlig ressource, når vi arbejder med børnefællesskaber. Som forældre er I aktive deltagere og med til at skabe en kultur om inklusion. Det sker gennem aktive handlinger, når I taler sammen med og om jeres børn. Det er også nødvendigt, at I har viden om hvordan I bedst støtter jeres barn og de fælleskaber, jeres barn indgår i.</p> <h3>Barnets perspektiv</h3> <p>Vi respekterer barnets perspektiver og inddrager dem løbende. Børns perspektiver giver viden, om hvordan vi skaber en praksis med mulighed for alle at deltage. Når vi inddrager børn, er det på en måde, der giver mening i forhold til barnets alder, udvikling og sproglig formåen.</p> <h3>Vi lytter til jer</h3> <p>Vi lytter til jer og er nysgerrige på at finde fælles løsninger. Derfor har vi også blik for, at I som forældre kan have forskellige forudsætninger og drømme for livet. Det kræver et helhedsorienteret blik på barnet og barnets omgivelser.</p> <p>Derfor vil I også opleve, at vi som fagpersoner taler sammen og koordinerer indsatser på tværs af kommunen. I vil altid vide, hvem der er tovholder, og hvem I kan henvende jer til.</p> <h3>Tydelige beslutninger</h3> <p>Vi laver partshøringer og indhenter samtykker. Når vi behandler data følger vi god forvaltningsskik. Det gør vi for, at beslutninger er tydelige for alle.</p> <p><img src="/media/aimnm5zy/inddragelse.png?width=500&amp;height=353.4777651083238" alt="" width="500" height="353.4777651083238"></p> De professionelles samarbejde <h3>Fælles sprog og tilgange</h3> <p>For at skabe trygge og udviklende fællesskaber for alle børn, arbejder vi med et fælles sprog og fælles tilgange til børn og børnegrupper. Vi støtter hinanden i et stærkt fagligt samarbejde. Det betyder også, at vi bruger fælles værktøjer til at identificere, analysere og handle på bekymringer for et barn.</p> <h3>Særligt for skolen</h3> <p>Det professionelle læringsfællesskab er nøglen til en fælles forståelse og tilgang til alle børn i fællesskabet.</p> <p>Teamet omkring klassen, i SFO’en og klubben arbejder systematisk med at afprøve og evaluere pædagogiske tiltag, så teamet kan lære af og med hinanden. Nogle gange opstår der udfordringer om et enkelt barn eller i fællesskabet, som teamet har brug for hjælp til at håndtere. Teamet kan søge sparring og konkret hjælp i klassen og hos skolens lokale kompetencecenter.</p> <h3>Særligt for dagtilbud</h3> <p>I dagtilbuddene har det pædagogiske personale sammen med andre fagpersoner ansvaret for at identificere og støtte børn med forskellige udfordringer. De har også ansvaret for at sikre, at alle børn deltager i fællesskabet.</p> <p>For det enkelte dagtilbud skal læreplanens temaer og det pædagogiske grundlag være relevant for alle børn, uanset baggrund, sprog, kultur og traditioner.</p> <p>Vi skal sikre et fagligt kompetent læringsmiljø og en velfunderet tværfaglighed, der samarbejder systematisk og kontinuerligt om det enkelte barns mestring, trivsel, udvikling og læring.</p> <p><img src="/media/njdl2bei/professionelle.png?width=500&amp;height=345.0777202072539" alt="" width="500" height="345.0777202072539"></p> Inklusionspraksis i og tæt på almenområdet <h3>Plads til alle i fællesskabet</h3> <p>Alle voksne omkring et barn - både forældre og professionelle - bærer et ansvar for, at der er plads til alle i fællesskabet. Dagtilbud, skole, SFO og klub har en stor opgave med at udvikle inkluderende læringsmiljøer præget af faglig og social trivsel, hvor børnene er aktive deltagere, der ses og anerkendes, der hvor de er.</p> <p>I skolen arbejder lærere og pædagoger forebyggende gennem klasseledelse og faglig eller understøttende undervisningsdifferentiering. Målet er en varieret og motiverende undervisning, der aktivt inddrager eleverne i deres egen læring. I dagplejen, vuggestuen og børnehaven dannes børnenes første erfaringer med fællesskaber uden for familien. Det pædagogiske personale arbejder forebyggende i det daglige, pædagogiske arbejde med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes trivsel, udvikling og behov for læring.</p> <h3>Flere arenaer for børns læring og udvikling</h3> <p>Dagtilbud og skole er kun en blandt flere arenaer for børns læring og udvikling, hvor hjemmet er den mest centrale og har størst indflydelse på børnenes trivsel og læring. Børn skal derfor, både i dagtilbuddet og i skolen, mødes af lærere og pædagoger, der har blik for, hvordan praksis kan rammesættes og tilrettelægges, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig både i almen- og specialtilbud.</p> <h3>Indsatser når børn har udfordringer</h3> <p>Nogle gange har et barn eller dele af børnegruppen udfordringer, der gør, at der er behov for en foregribende indsats. Selvom den foregribende indsats oftest er på et enkelt barn eller en mindre børnegruppe, foregår indsatsen i fællesskabet. I enkelte tilfælde har børn så store faglige, sociale eller udviklingsmæssige udfordringer, at der skal indgribende indsatser til.</p> <p>Indgribende indsatser er særligt tilrettelagte indsatser, der anvender specialpædagogiske tiltag i eller tæt på almentilbuddet, som barnet er en del af. Det er ikke en opgave, det enkelte team eller den enkelte medarbejder skal stå alene med. Derfor rykker vi de specialiserede kompetencer tæt på praksis og samler de tværfaglige ressourcer i lokale kompetencecentre på skoler og i dagtilbudsdistrikterne.</p> <p><img src="/media/ogbi5dvt/inklusion.png?width=500&amp;height=353.4777651083238" alt="" width="500" height="353.4777651083238"></p> Visitation og specialiserede tilbud <h3>Fælles ansvar og beslutninger</h3> <p>Vi har et fælles ansvar for alle børn og på tværs af afdelinger. Vi træffer derfor fælles beslutninger om indsatser, visitation og brug af vores fælles ressourcer. Vi går langt for at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn og unge kan udvikles, trives og lære mest muligt. Selvom vi styrker fællesskaberne, og udvikler samarbejdet og kompetencerne om barnet, vil der fortsat være enkelte børn og unge med vanskeligheder og handicap. De kan have brug for et specialiseret tilbud i en periode eller hele dagtilbuds- og skoletiden.</p> <p>Overvejelser om indstilling til kommunens visitationsudvalg kan først starte, når dagtilbuddet eller skolen i samarbejde med det lokale kompetencecenter har sat gang i relevante indsatser. Samtidigt med at professionelle og forældrene på et velbegrundet grundlag vurderer, at barnet ikke længere trives og udvikles i den grad, at tilbuddet fortsat er det rette for barnet. Visitationsudvalget beslutter om barnet har brug for en specialpædagogisk indsats i et segregeret tilbud, eller om der skal sættes andre foranstaltninger i gang.</p> <p>Når et barn visiteres til et specialtilbud, arbejder vi altid på at forbedre barnets muligheder for at vende tilbage til et almentilbud. Derfor tager vi stilling til og beskriver mål og indsatser for hvornår barnet kan vende tilbage til et alment tilbud.</p> <p><img src="/media/atijocur/visitation.png?width=500&amp;height=353.4777651083238" alt="" width="500" height="353.4777651083238"></p> Sådan håndterer vi en bekymring for et barn i dagtilbud <h3>De voksne på stuen</h3> <p>De voksne i dit barns dagtilbud ved, at det er vigtigt at sætte tidligt ind, hvis de bliver opmærksomme på, at dit barn ikke trives og udvikles, som vi forventer. Hvis de er bekymrede for dit barn, vil de hurtigt drøfte dette med dig som forælder, og de vil iværksætte tiltag, der skal styrke børnefællesskabet og forbedre det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Nogle gange får de voksne på stuen brug for hjælp fra andre professionelle, der har en specialiseret viden om et område. I disse tilfælde kan pædagogerne trække på dagtilbuddets kompetencecenter.</p> <h3>Dagtilbuddets kompetencecenter</h3> <p>Kompetencecentret består af ressourcepersoner med forskellige faglige baggrunde. De kan give dagtilbuddets medarbejdere sparring og deltage i konkrete indsatser på stuen. Kompetencecentret inddrager både dig og dit barns perspektiv, hvis der skal træffes beslutninger omkring dit barn.</p> <h3>Andre tilbud end det almene</h3> <p>Enkelte børn har brug for et dagtilbud, som rækker ud over det almene. Hvis dit barn har brug for en vidtgående specialiseret indsats, kan visitationsudvalget visitere dit barn til fx særlig støtte i eget dagtilbud eller i en specialiseret institution.</p> <p><img src="/media/r5kh5dmj/dagtilbud-web.jpg?width=761&amp;height=525&amp;mode=max" alt="Sådan håndterer vi en bekymring for et barn i dagtilbud" width="761" height="525"></p> Sådan håndterer vi en bekymring for et skolebarn <h3>Lærer- og pædagogteamet</h3> <p>Dit barns lærere og pædagoger er dem, der er tættest på dit barn i skole-, SFO- og klubtiden. Teamet drøfter løbende de enkelte børn og børnegruppens trivsel og udvikling. Hvor der er bekymring for et barn, tager teamet kontakt til dig som forælder. Teamet tager initiativ til indsatser i klassen, som skal forbedre læring, trivsel og udvikling. Nogle gange får teamet brug for hjælp fra andre professionelle, der har en specialiseret viden om et område. I de tilfælde kan teamet trække på skolens kompetencecenter.</p> <h3>Skolens kompetencecenter</h3> <p>Kompetencecentret består af ressourcepersoner med forskellige faglige baggrunde. De kan give teamet sparring og deltage i indsatser i klassen. Kompetencecentret inddrager både dig og dit barn, hvis der skal træffes beslutninger om dit barn.</p> <h3>Andre tilbud end det almene</h3> <p>Enkelte børn har brug for et undervisningstilbud, som rækker ud over, hvad der kan tilbydes i det almene klassefællesskab. Hvis dit barn har brug for en vidtgående specialiseret indsats, kan visitationsudvalget visitere dit barn til fx et specialiseret undervisningstilbud på dit barns egen skole eller på en specialskole.</p> <p><img src="/media/kkyl4ozh/skole-uden-ramme-web.jpg?width=749&amp;height=517&amp;mode=max" alt="Sådan håndterer vi en bekymring for et skolebarn." width="749" height="517"></p> Hyppigt stillede spørgsmål <h3>Hvem kan jeg tale med, hvis jeg er bekymret for mit barn?</h3> <p>Du kan altid tale med dit barns lærer eller pædagog, hvis du er bekymret for dit barns trivsel eller udvikling. Institutionen eller skolen kan vælge at tage arbejdsnotater, som lægges på dit barns sagsmappe. Men de bliver ikke delt med andre, medmindre du giver samtykke til det.</p> <p>Du kan også henvende dig til den forebyggende rådgiver, der er tilknyttet skolens eller institutionens kompetencecenter, eller i den åbne anonyme rådgivning i PPR. Begge steder kan du få rådgivning af en fagprofessionel, uden at der tages notater.</p> <p>Endelig kan du som forælder henvende dig til Familierådgivningen, hvor du kan blive vejledt i, hvor du kan få yderligere hjælp.</p> <p>Vi drøfter ikke din henvendelse med andre, medmindre du som forælder har givet samtykke til det.</p> <h3>Hvordan laver jeg en underretning på mit eget eller et andet barn</h3> <p>Som almindelig borger har man underretningspligt, når man er bekymret for mistrivsel eller vanrøgt hos et barn. Du kan også underrette om dit eget barn, hvis du er bekymret for barnets trivsel og udvikling og har behov for hjælp.</p> <p>Du kan underrette både anonymt og ikke-anonymt.</p> <p><a href="/borger/born-unge-og-familie/born-med-saerlige-behov/hvis-du-er-bekymret-for-et-barn/" title="Hvis du er bekymret for et barn">Læs mere  om underretning og lave en underretning </a></p> Dialogspørgsmål til filmen om Stærke børnefællesskaber <p>Kære bestyrelse</p> <p>I har lige set Tårnby Kommunes film om Stærke Børnefællesskaber. Forældrene spiller en stor og aktiv rolle i at styrke børnefællesskaberne, og som bestyrelse kan I bruge filmen til at sætte Stærke Børnefællesskaber på dagsordenen i jeres institution eller på jeres skole.</p> <p>Måske kan I som bestyrelse finde inspiration til drøftelsen i disse spørgsmål?</p> <ul> <li>Hvad har vi særligt fokus på i arbejdet med stærke børnefællesskaber lige nu?</li> <li>Hvilke handlemuligheder har vi, når vi har et barn eller en børnegruppe, der er i vanskeligheder?</li> <li>Hvad kan forældregruppen gøre, når fællesskabet er udfordret på stuen, i klassen eller i forældregruppen?</li> <li>Hvad kunne være et drømmescenarie for os i forhold arbejdet med stærke børnefællesskaber?</li> <li>Hvis vi skruer tiden tre år frem, hvordan vil man så som forælder kunne se, at vi er lykkedes med at skabe stærke børnefællesskaber?</li> <li>Hvordan kan vi kommunikere om Stærke Børnefællesskaber her hos os?</li> </ul>