Fritidsklubben har plads til 190 børn. Ungdomsklubben har plads til 90 unge.
Fritidsklubbens børn optages primært fra Skottegårdsskolens 3. klasser, men det er muligt at komme på venteliste ved henvendelse i klubben.
En del af personalet overlapper fra fritids- til ungdomsklub, og der er i alt ansat 8 medarbejdere med forskelligt timetal.
Der tilstræbes en ligelig fordeling på køn og forskellige kompetencer; dog skal personalet helst være pædagogisk uddannet.
Fysiske rammer
Kastrup Juniorklub har til huse i det gamle rådhus i Kastruplundgade.
På første sal er der syværksted og et stort kreaværksted. Desuden er der et musikstudie, et rum til kortrollespil, et samtalerum og et stort computerrum.
I underetagen finder man et område til indendørs sportsaktiviteter, som bordtennis, billard, airhockey, bordfodbold.
Der er en lille have med en grillplads og en asfalt boldbane.
Der er aktiviteter i rollespilsværkstedet og ikke mindst vores lille café, der fungerer som samlingssted.
I cafeen kan man, kontant eller på sit madkort, købe sunde snacks, juice m.m. Det er også her, der hver dag er "efter", et mellemmåltid, der typisk bliver tilbudt omkring kl. 15.00.