Fritidsklubben Kløveren ligger i de blå barakker på Randkløve Alle 43-45. Klubben er fordelt i 2 store huse. Vi har plads til 155 børn. Dagligdagen i Kløveren tilbyder en bred vifte af forskellige tilbud for alle. Hver mandag skriver vi ugens aktiviteter på ugetavlen. Vi inddrager børnene mest muligt og lytter til de ønsker og ideer de har til klubbens aktiviteter. Hus 1: Musik, hygge og specialafdelingen I hus 1 har vi: computerrum. et stort musikrum med studie. en lille sal med plads til dans, boldspil og yoga. to små hyggerum, hvor man kan hænge ud og se TV. Hus 1 huser desuden inklusionstilbuddet ”specialafdelingen” hvor en gruppe børn fra specialklasser fra Kastrupgårdsskolen, kan gå i klub på lige fod med alle andre børn. Specialafdelingen har tilknyttet tre uddannede specialpædagoger, som også arbejder på tværs af afdelingerne. Specialafdelingen kan deltage i alle aktiviteter, men har også mulighed for at trække sig ind i de dertil indrettede lokaler, hvis de har brug for ro og fordybelse. Vi arbejder fokuseret med inklusion, da vi mener at alle børn kan lære af hinandens forskelligheder – diagnose eller ej. Hus 2: klubbens hjerterum I hus 2 har vi vores cafe – klubbens hjerterum – her kommer alle børn forbi når de skal tjekke sig ind og købe eftermiddagssnack. I cafeen serverer vi hver dag en mindre snack, frugt eller dagens ret – til priser, hvor alle kan være med. I hus 2 er der desuden Tv-stue. et opholdsrum med billard, brætspil og PlayStation. klubbens hyggelige krea-rum, hvor man kan udfolde sig kreativt året rundt. Boldbaner, udendørs værksted og meget mere  Vi har et stort grønt udeareal med 2 boldbaner. gyngestativer. bålhytte. Desuden har vi et udendørs værksted hvor børnene blandt andet kan reparere deres cykler, bygge rekvisitter og scenografi til årets teaterstykke, eller forberede sjove boder til forårets loppemarked.