Skift skole inden for Tårnby Kommune
Hvis jeres barn går på en skole i Tårnby Kommune, skal I
Kontakte jeres barns nuværende skole og tale med ledelsen om det ønskede skoleskift
Kontakte den ønskede skole og afklare, om de har en ledig plads til jeres barn.
Hvis skiftet skønnes problemfrit
Hvis den nuværende skolen vurderer, at skiftet vil være problemfrit, sørger skolelederen for, at kommunens overleveringsskema bliver udfyldt.
Overleveringsskemaet skal hjælpe med at skabe den bedst mulige overgang fra den nuværende til den nye skole.
I får udleveret skemaet, når det er udfyldt.
Hvis den ønskede skole har en ledig plads
Hvis skiftet er vurderet problemfrit, og den ønskede skole har en ledig plads til jeres barn, vil I blive inviteret til et møde på den nye skole.
På mødet skal I
Medbringe det udfyldte overleveringsskema
Skrive under på papirer om indskrivning og samtykke
Have information om skolen og jeres barns skolestart.
Hvis skiftet skønnes problematisk
Hvis den nuværende skole vurderer, at skiftet vil være problematisk for barnet, kan skolen hjælpe med skiftet.
Støtte til skoleskift kan være fx
Kontakt til det øvrige skolesystem om muligheder
Netværksmøde med den ønskede skole
Netværksmøde med kommunale indsatser
Skoleskiftet vil ske efter et individuelt tilrettelagt forløb.
Skift skole fra en anden kommune til Tårnby Kommune
Hvis jeres barn går i skole i en anden kommune, men I ønsker, at jeres barn skal skifte til en skole i Tårnby Kommune, skal I kontakte barnets distriktsskole.
Skift fra privatskole til folkeskole inden for kommunen
Hvis jeres barn går på en privatskole, og I ønsker, at jeres barn skal skifte til en folkeskole i Tårnby Kommune, skal I kontakte barnets distriktsskole.
Skift til skole i en anden kommune eller til privatskole
Hvis jeres barn skal skifte til en skole i en anden kommune eller skifte til en privatskole, skal I selv udmelde jeres barn fra den nuværende skole. I skal også selv søge om plads på den nye skole.
Kontakt den ønskede skole og forhør jer om regler og muligheder for indskrivning.