Du skal klippe hækken og beskære træerne, så de ikke generer på fortov, cykelsti eller vej.
Skab plads til fortorv, cykelsti og vej
Faste hegn langs gade, vej, sti eller plads skal stå på egen grund. Har du levende hegn skal det være plantet, så bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinjen.
Skellinjen ligger typisk ved bagkanten af el-skabe, lysmaster, vejskilte mv, som normalt står cirka 20-30 cm fra fortovets bagkant.
Fortovet kan deles op i 3 dele:
Inventarzone mellem gangbane og vej eller cykelsti. Her står fx vejskilte, affaldsspande og lysmaster
Gangbane. Vi anbefaler at gangbanen er 1,8 meter bred, men den skal minimum være 1,35 meter bred
Udligningszone mellem gangbane og skel. Udligningszonen bruges til fx trappestene og henstilling af cykler.
Træer må gerne vokse ud over skel, men
Vejen skal være fri i en højde af min. 4,2 m
Fortov, cykelstier og rabatter skal være fri i en højde af min. 2,75 m.
Hold afstand til luftledninger
Når du beskærer træer og buske i nærheden af luftledninger, skal du holde god afstand:
Lodret afstand: 1,5 meter
Vandret afstand: 3 meter (målt fra jorden).
Tegningen viser det grå felt omkring ledningerne, som du ikke må arbejde i.
Kontakt os for at få hjælp
Du skal kontakte os og bede om professionel hjælp, når
Buske og træer rører ledningerne
Du ikke har mulighed for at holde den korrekte afstand til ledningerne.