Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register. Som ejer af en ejendom er det dit ansvar at oplysningerne i registret er rigtige og opdaterede.
Hvad er BBR?
I BBR registreres oplysninger om bygnings- og boligforhold, samt tekniske anlæg. Disse oplysninger skal afspejle de faktiske, fysiske forhold, altså også forhold, der eventuelt ikke er godkendte.
Oplysningerne anvendes blandt andet ved ejendomsvurderinger, ejendomshandel, optagelse af lån og forsikringsspørgsmål.
Se mere på bbr.dk
Ret i BBR
Når du ejer en bolig eller en bygning, har du ansvar for at give oplysninger om ejendommen til BBR. Du skal sørge for, oplysningerne altid er korrekte.
Hvis der sker ændringer ved din bolig, skal du rette oplysningerne i registret. Vi skal godkende dine rettelser.
Ret oplysninger om din ejendom på bbr.dk
Når BBR-oplysningerne er rettet og godkendt, vil du modtage en ny BBR-meddelelse i din digitale postkasse inden for 10 dage.