Hvad er BBR?
I BBR registreres oplysninger om bygnings- og boligforhold, samt tekniske anlæg. Disse oplysninger skal afspejle de faktiske, fysiske forhold, altså også forhold, der eventuelt ikke er godkendte.
Oplysningerne anvendes blandt andet ved ejendomsvurderinger, ejendomshandel, optagelse af lån og forsikringsspørgsmål.
Ret i BBR
Når du ejer en bolig eller en bygning, har du ansvar for at give oplysninger om ejendommen til BBR. Du skal sørge for, oplysningerne altid er korrekte.
Hvis der sker ændringer ved din bolig, skal du rette oplysningerne i registret. Vi skal godkende dine rettelser.
Ret oplysninger om din ejendom på bbr.dk
Når BBR-oplysningerne er rettet og godkendt, vil du modtage en ny BBR-meddelelse i din digitale postkasse inden for 10 dage.
Hvis du skal købe eller sælge ejendom
Du kan selv finde BBR-oplysninger, ejendomsvurderinger og andre oplysninger om ejendomme, når du fx skal købe eller sælge en ejendom.
Olietanke
Når du anmelder ændring eller sløjfning af en olietank, bliver oplysningerne videresendt til BBR. Du behøver derfor ikke selv at kontakte BBR om dette.
Ejendomsoplysninger til mægler og advokat
Som ejendomsmægler eller boligadvokat kan du bestille en ejendomsdatarapport med ca. 50 oplysninger.
Bestil ejendomsdatarapport på boligejer.dk
Enkelte oplysninger kan du dog finde i kortet herunder, der viser private fællesveje, kommuneveje, grundejerforeninger, ejerlav og haveforeninger i Tårnby Kommune. Du kan bruge søgefeltet til at finde den relevante adresse.