Et jordvarmeanlæg er effektivt og giver store besparelser på varmeregningen, da du henter al din energi gratis i jorden i din have.
I Tårnby Kommunes varmestrategiplan, kan du se hvilke områder, vi forventer bliver forsynet med fjernvarme.
Læs om Varmeplanstrategi 2022 for Tårnby Kommune
Hvis du bor i et område hvor der ikke er udsigt til fjernvarme, kan du overveje at etablere et jordvarmeanlæg som er effektivt og kan give store besparelser. Jordvarmeanlæg har lang holdbarhed og der er stort set ingen vedligeholdelse. Med jordvarme kan du opvarme dit hus og generere varmt vand.
Med et jordvarmeanlæg kan du spare mange penge på varme, da du henter varmen helt gratis i jorden i din egen have året rundt - også i frostvejr, og når det er overskyet.
Et jordvarmeanlæg består af en nedgravet jordslange og en varmepumpe, som du placerer uden for huset. Jordslangen lægges i jorden, hvor den optager energien. Varmepumpen genererer varmen og fører den ind i huset.
Der findes to typer jordvarmeanlæg
Terrænnært jordvarmeanlæg
Dybt jordvarmeanlæg.
Du skal være opmærksom på, at der er forskellige krav til de to typer anlæg, som du skal overholde.
Søg om lov til at etablere et jordvarmeanlæg
Du skal søge om lov til at etablere et jordvarmeanlæg.
Læs mere om at søge byggetilladelse
Når du etablerer et jordvarmeanlæg, skal du følge Jordvarmebekendtgørelsen.
Læs regler om jordvarmeanlæg i Jordvarmebekendtgørelsen på retsinformation.dk
Husk at færdigmelde dit jordvarmeanlæg
Du skal give os besked, når du er færdig med at etablere jordvarmeanlægget. Du skal både give besked til miljømyndigheden og BBR.
Færdigmeldingen skal indeholde
En tæthedsprøvning af jordvarmeanlægget
En tegning af, hvor jordvarmeanlægget er placeret, med angivelse af afstand til bygninger og skel.
Anlægget skal efterses efter 1 år
Du skal få dit anlæg efterset af en sagkyndig i jordvarmeanlæg, når anlægget har været i brug 1 år.
Du skal gemme resultatet af 1-års eftersynet i mindst 10 år og skal fremvise det, hvis vi anmoder om det.