Kontakt os, hvis du vil have din sag om sygedagpenge genoptaget.
Hvis dine sygedagpenge er stoppet, før du har modtaget en afgørelse, har du måske mulighed for at få genoptaget din sag om sygedagpenge.
Kan min sygedagpengesag tages op igen?
Hvis du i din sag om sygedagpenge har fået en afgørelse, kan du kontakte os og bede om at få din sag taget op igen.
Når vi genoptager din sag, kan det føre til, at du:
Får ret til sygedagpenge ud over det tidspunkt, dine sygedagpenge stoppede
Ikke får ret til sygedagpenge, selv om din sag er afgjort med tilbagevirkende kraft. Det gælder fx, hvis du er meldt rask.
Vi skal finde ud af, om vi skal modregne, hvis du har fået andre ydelser i den periode, som din sag handler om. Du må ikke få 2 ydelser til forsørgelse på samme tid.
Hvordan får jeg genoptaget min sag?
Du skal kontakte os eller Ankestyrelsen, hvis du ønsker, at din sag skal tages op igen.
Hvis afgørelsen er truffet af os, skal du kontakte os. Mens du skal kontakte Ankestyrelsen, hvis det er dem, der har truffet den sidste afgørelse.