Du kan søge om nyt kørekort i alle kommuner, uanset hvor i Danmark du bor.
Tjekliste: Disse 3 ting skal borgerservice bruge, når du søger om fornyelse Hold øje med udløbsdatoen på dit kørekort og forny det hurtigt og nemt i borgerservice, når tiden nærmer sig. Gyldighedstiden står på dit fysiske kørekort og i din kørekort-app. Har du kørekort til flere kategorier, skal du være opmærksom på, at de kan have forskellige udløbsdatoer. Du kan som udgangspunkt tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden det gamle udløber.
Når det er tid til at forny dit kørekort, skal du møde op i borgerservice i en valgfri kommune. Husk, at bestille tid.
3 ting, du skal tage med i borgerservice:
Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)
Dit gamle kørekort
ID. ID er som udgangspunkt et gyldigt pas eller et tidligere udstedt
kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal
du medbringe andet egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt
billedlegitimation fx studiekort.
I nogle tilfælde skal du også medbringe:
Lægeattest
Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger
Dokumentation
for sædvanlig bopæl. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i
forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning
til fx i forbindelse med familie. Der er borgerservice, der vurderer om du har
sædvanlig bopæl i Danmark.
I Tårnby Kommune skal borgere henvende sig til Borgerservice på Rådhuset.
Du kan få taget foto til dit kørekort i Borgerservice på Tårnby Rådhus.Indhold hentet fra borger.dk Midlertidigt kørekort: Mens du venter på dit nye kørekort (duplikatkørekort) Når du ansøger om at forny dit kørekort, skal du aflevere dit nuværende kørekort i borgerservice. Du får udstedt et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du må køre på i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit nye kørekort. Du vælger selv, om du vil modtage dit nye kørekort med posten eller afhente det på borgerservice. Det tager normalt 1-2 uger fra borgerservice bestiller dit kørekort til det lander i din postkasse. Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen, ellers vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men i stedet blive sendt til borgerservice, der hvor du bor.Indhold hentet fra borger.dk Lægeattest – i hvilke tilfælde, du skal bruge en, og hvordan du får den Du skal bruge en lægeattest, hvis:
du ansøger om kørekort til en ny kategori (med undtagelse af lille knallert, her skal du ikke bruge en lægeattest).
du fornyer dit kørekort, som tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager.
du fornyer dit kørekort til en lastbilkategori, buskategori eller erhvervsmæssig personbefordring.
4 vigtige ting om din lægeattest:
Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din kørekortsag
Det er som udgangspunkt din alment praktiserende læge, der skal lave din lægeattest. Hvis en speciallæge laver lægeattesten, skal der være en begrundelse.
Din læge opkræver gebyret for din lægeattest.
Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer ansøgningen om kørekort til borgerservice, og lægeattesten må ikke være mere end 1 år og 9 måneder gammel, når du får udstedt kørekortet.
Læs mere om lægeattest i kørekortsager på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Læs mere om lægeattest i kørekortsager på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Krav til kørekortfoto Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
Det skal ligne dig.
Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
Ansigtet skal være jævnt belyst.
Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
Munden skal være lukket.
Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Se eksempler på kørekortfotos på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Hvis dit kørekort allerede er udløbet Ansøger du om fornyelse af dit kørekort efter kortets gyldighed er udløbet, kan du enten vælge at:
indlevere dit nuværende kørekort og få udleveret et midlertidigt kørekort, som du kun må køre på Danmark og Norden, indtil du modtager dit nye kørekort i din postkasse.
anmode om foreløbig fornyelse, som giver dig ret til at køre i udlandet uden for Norden i en periode på 3 måneder. Når du herefter modtager besked fra Borgerservice om, at du kan afhente dit nye kørekort, skal du indlevere det foreløbigt fornyede kørekort.
Et kørekort kan til enhver tid fornys uanset, hvornår kørekortet er udløbet. Dette gælder også fornyelse af kørekort, der er udløbet under ophold i et andet EU-land. Herudover er der er ikke være krav om dokumentation ved fornyelse af gamle, danske kørekort, der ikke er af EF-model, som er udløbet i perioden 1. juni 1990 til 1. januar 1994, de såkaldte posekørekort.
Indhold hentet fra borger.dk Navneændring Hvis du ændrer navn, er det ikke lovpligtigt at ansøge om nyt kørekort, men hvis du ønsker det, kan du ansøge om et duplikatkørekort med dit nye navn.
Et duplikatkørekort er en kopi af det kørekort, du har, blot med dit nye navn og nye gyldighedsdatoer. Du kan ansøge om et duplikatkørekort ved en valgfri kommune i Danmark.
Det koster 370 kr. (2025) at få udstedt et nyt kørekort – duplikatkørekort.Indhold hentet fra borger.dk Andet statsborgerskab end dansk: Medbring opholdstilladelse Du skal medbringe
opholdstilladelse/opholdsbevis til ansøgningen om fornyelse af dit kørekort,
hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger.
Dansk statsborger med bopæl i udlandet
Er du dansk statsborger med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort. Reglerne for fornyelse af dit kørekort afhænger af, hvilket land, du er bosat i.
Dansk kørekort i udlandet
Indhold hentet fra borger.dk Kørekort-app: Du skal oprette dig i appen igen Du skal selv huske at oprette dig med dit nye kørekort i kørekort-appen, efter du har fornyet dit kørekort. Det gør du ved at nulstille kørekortappen og derefter oprette det nye kørekort i appen.
Glemmer du det, er dit digitale kørekort ikke længere gyldigt.
Se hvordan, du får dit kørekort på din mobil
Indhold hentet fra borger.dk Pris: Fornyelse af kørekort Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n)
kategori(er) du har, og om dit kørekort tidligere har været begrænset af
helbredsmæssige.
Priser (2025):
Fornyelse af kørekort til bil, stor knallert
eller motorcykel koster 190 kr.
Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort
påhængskøretøj koster 240 kr.
Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller
stort påhængskøretøj (75 år+) koster 240 kr.
Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring koster 370 kr.
Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring med tidsbegrænsning koster 160 kr.
Fornyelse af kørekort med tidsbegrænsning koster
0 kr.
Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse koster
370 kr.
Se alle priser på kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Gyldighed: Inddeling i 2 grupper Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2:
Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Kategorier i gruppe 1:
AM – Stor knallert
A1 – Lille motorcykel
A2 – Mellemstor motorcykel
A – Stor motorcykel
B – Almindelig bil
BE – Almindelig bil med stort påhængskøretøj
LK – Lille knallert
TM – Traktor/motorredskab.
Kategorier i gruppe 2:
C1 – Lille lastbil
C1E – Lille lastbil med stort påhængskøretøj
C – Stor lastbil
CE – Stor lastbil med stort påhængskøretøj
D1 – Lille bus
D1E – Lille bus med stort påhængskøretøj
D – Stor bus
DE – Stor bus med stort påhængskøretøj
Om erhvervsmæssig personbefordring:
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til bus, som angives med påtegning 425 (kategori EP/D1, EP/D) og 426 (kategori EP/D1)
Kørekort med kørelærergodkendelse, som angives med påtegning 500 (kategori AM, A1, A2, A), 525 (kategori B) og 550 (kategori B, BE, C1, C, C1E, CE, D1, D, D1E, DE).
Indhold hentet fra borger.dk Gyldighed: Kørekort til stor knallert, motorcykel, bil og trailer Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.
Gyldighedstiden for førerretten til kategorierne i de 2 grupper:
Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Følgende kategorier tilhører gruppe 1:
AM: Stor knallert
A1: Lille motorcykel
A2: Mellemstor motorcykel
A: Stor motorcykel
B: Almindelig personbil
BE: Almindelig bil med stort påhængskøretøj
TM: Traktor og motorredskab.
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til stor knallert, motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet, som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 15 år. Er dit kørekort udstedt med kortere gyldighedstid finder du denne oplysning på bagsiden af dit kørekort. Indhold hentet fra borger.dk Gyldighed: Kørekort til lastbil, bus og erhvervskørsel Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.
Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Følgende kategorier tilhører gruppe 2:
C1 og C: Lille og stor lastbil
D1 og D: Lille og stor bus
C1E, CE, D1E, DE: Lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Gyldighedstiden for kørekort til lastbil, bus og erhvervskørsel, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år.
Hvis du har taget uddannelse i erhvervsmæssig buskørsel kaldet erhvervsmæssig personbefordring eller du er uddannet kørelærer vil er der ekstra koder også kaldet påtegninger på dit kørekort.
Erhvervsmæssig personbefordring har påtegning 425 i kategori EP/D1, EP/D) og 426 i kategori EP/D1.
Kørelærergodkendelse har påtegning 500 i kategori AM, A1, A2, A, påtegning 525 i kategori B og 550 i kategori B, BE, C1, C, C1E, CE, D1, D, D1E, DE.
Indhold hentet fra borger.dk Gyldighed: Kørekort, når du er over 70 år Du kan tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden du fylder 70 år.
Lægeattest
Er du fyldt 70 år, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du dog fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.
Læs om kontrollerende køreprøver på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Så længe er dit kørekort gyldigt
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.
Kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring, som er udstedt efter 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år, medmindre kørekortets gyldighedstid er begrænset som følge af helbredsmæssige forhold.
Herudover afhænger gyldighedstiden for dit kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring af din alder på tidspunktet for udstedelsen af førerretten til den enkelte kategori. Så længe er dit kørekort som udgangspunkt gyldigt, når du er fyldt 70 år eller derover:
4 år: Hvis du er fyldt 70 år, men ikke 71
3 år: Hvis du er fyldt 71 år, men ikke 72 år
2 år: Hvis du er fyldt 72 år, men ikke 80 år
1 år: Hvis du er fyldt 80 år
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset, skal du indlevere en lægeattest ved fornyelse. Indhold hentet fra borger.dk Gyldighed: Kørekort fra før 2013 Kørekort af EF- eller EU-modellen,
der er udstedt før den 19. januar 2013, er fortsat gyldige og bevarer indtil
videre den gyldighedsperiode, som er anført på kortet.
Alle kørekort skal dog senest den
18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel.
Udenlandsk kørekort i Danmark
Indhold hentet fra borger.dk Hvis du vil klage Hvis det er muligt at klage over en
afgørelse, som Færdselsstyrelsen eller kommunen har truffet i din kørekortsag,
vil det stå i afgørelsens klagevejledning. I første omgang har du mulighed for
at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din
sag. Myndigheden vil på baggrund af din klage revurdere afgørelsen. I
nogle tilfælde vil din klage herefter bliver behandlet af myndighedens
klageinstans.
Læs om dine klagemuligheder på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Selvbetjening Ansøg om/forny kørekortUdfyld lægeattest til ansøgning om kørekort Læs også
Læs om fornyelse af kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
LovgivningI bekendtgørelse om kørekort finder du en mere detaljeret
beskrivelse af reglerne om kørekort.
Se bekendtgørelse om kørekort på retsinformation.dk