Dit danske kørekort gælder i EU. Uden for EU kan du have brug for et internationalt kørekort
Kørsel med dansk kørekort i udlandet Kørekort-app: Kørekort på mobilen gælder kun i Danmark Husk, at kørekort-appen kun gælder i Danmark. Kørekort i kørekort-appen vil ikke blive anerkendt som et gyldigt kørekort ved fremvisning i andre lande. Husk derfor altid at medbringe dit fysiske kørekort ved kørsel i udlandet. Indhold hentet fra borger.dk Kør med dit danske kørekort i EU Du kan køre med dit danske kørekort på Færøerne, i Grønland, Schweiz og i alle EU- og EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). Du skal altid huske at medbringe dit fysiske kørekort, når du kører i udlandet, da dit digitale kørekort i kørekort-appen kun gælder i Danmark.Indhold hentet fra borger.dk Kør med et internationalt kørekort uden for EU Hvis du opholder dig i et land uden for EU eller EØS, Island, Norge, Liechtenstein, Færøerne og Grønland, skal du muligvis have et internationalt kørekort. Et internationalt kørekort er en oversættelse af dit danske kørekort. Det internationale kørekort erstatter ikke dit almindelige kørekort, og derfor skal du også medbringe dit danske kørekort under kørsel i lande, der kræver internationalt kørekort.
Om du skal have et internationalt kørekort eller ej, afhænger af reglerne i det land, du rejser til. Du kan kontakte ambassaden i det land, du skal besøge, for yderligere information.
Vær opmærksom på, at du muligvis skal have flere internationale kørekort, hvis du skal køre i flere lande på samme rejse. Indhold hentet fra borger.dk Få dit internationale kørekort i borgerservice
Du kan kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort. Det internationale kørekort er gyldigt 1 år fra udstedelsesdatoen.
For at få udstedt et internationalt kørekort skal du møde personligt op i borgerservice i en valgfri kommune i Danmark. Husk at bestille tid.
2 ting, du skal tage med i borgerservice:
Dit gyldige danske kørekort
Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)
Indhold hentet fra borger.dk Krav til kørekortfoto Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
Det skal ligne dig.
Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
Ansigtet skal være jævnt belyst.
Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
Munden skal være lukket.
Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Se eksempler på kørekortfotos på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Du kan få taget foto til dit kørekort i Borgerservice på Tårnby Rådhus.Indhold hentet fra borger.dk Midlertidigt erstatningskørekort: Hvis du er frakendt i udlandet
Er du blevet frakendt førerretten, har du fået et kørselsforbud eller er dit kørekort blevet inddraget i udlandet, kan du anmode om at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort i borgerservice i en valgfri kommune i Danmark. Et midlertidigt erstatningskørekort er et kørekort, som du midlertidigt kan køre med i udlandet under visse vilkår.
3 regler om midlertidigt erstatningskørekort:
Du skal have sædvanlig bopæl i Danmark for at ansøge om et midlertidigt erstatningskørekort. Sædvanlig bopæl er det sted, som du har den største tilknytning til, i forbindelse med din personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, og derfor normalt bor.
Du må ikke køre med dit midlertidige erstatningskørekort i det land, hvor du er frakendt eller lignende.
Du kan ikke få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort, hvis dit kørekort er begrænset, frakendt eller inddraget i et EU- eller EØS-land.
Du anmoder om et midlertidigt erstatningskørekort ved at indlevere dit kørekort i borgerservice eller ved at fremvise dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at de er i besiddelse af dit kørekort.
Når din ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort er færdigbehandlet, bestiller borgerservice dit kørekort til dig. Leveringstiden er 1-2 uger.
Læs om midlertidigt erstatningskørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Pris: Internationalt kørekort og midlertidigt erstatningskørekort
Internationalt kørekort koster 30 kr. (2025)
Midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet koster 230 kr. (2025)
Midlertidigt erstatningskørekort til lille eller stor knallert i udlandet koster 190 kr. (2025)
Se alle priser på kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Selvbetjening Ansøg om internationalt kørekort Danskere bosat i udlandet Dansker bosat i udlandet: Sådan fornyer du dit kørekort
Er du dansker med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit danske kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort i det land, hvor du bor. Du kan ikke få udstedt et nyt dansk kørekort, hvis du ikke har sædvanlig bopæl i Danmark. Sædvanlig bopæl er det sted, som du har den største tilknytning til, i forbindelse med din personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, og derfor normalt bor.
Kørekortmyndigheden kan bede dig om en bekræftelse på, at dit kørekort er udstedt i Danmark. Denne bekræftelse indhenter du ved at skrive til Færdselsstyrelsen.
Ansøgningen på bekræftelsen skal indeholde:
dit fulde navn
din fødselsdato
dit cpr-nummer
din nuværende adresse.
Hvis du har mistet dit kørekort, skal du redegøre for, hvordan det er mistet, i den skriftlige henvendelse til Færdselsstyrelsen.
Din ansøgning om bekræftelse kan du sende som brev eller mail til Færdselsstyrelsen. Hvis din henvendelse omhandler en specifik sag eller indeholder personlige oplysninger anbefaler vi, at du skriver til os gennem Digital Post
Send os en mail:
Digital Post
info@fstyr.dk
Send os et brev:
Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Mrk. din henvendelse: Bekræftelse på dansk kørekort. Når du modtager bekræftelsen fra Færdselsstyrelsen, skal du tage den med til kørekortmyndighederne i udlandet.
Indhold hentet fra borger.dk Hvis du vil vide mere Hvis du vil klage Hvis det er muligt at klage over en afgørelse, som Færdselsstyrelsen eller kommunen har truffet i din kørekortsag, vil det stå i afgørelsens klagevejledning. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag. Myndigheden vil på baggrund af din klage revurdere afgørelsen. I nogle tilfælde vil din klage herefter bliver behandlet af myndighedens klageinstans.
Læs om dine klagemuligheder på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Læs også
Læs om kørekort og udland på Færdselsstyrelsens hjemmeside
LovgivningI bekendtgørelse om kørekort finder du en mere detaljeret beskrivelse af reglerne om kørekort.
Se bekendtgørelse om kørekort på retsinformation.dk