Når du skal have et kørekort, skal du både have teori- og køretimer hos en godkendt kørelærer.
Tilmeld dig køreundervisning Når du ønsker at tage kørekort, skal du tilmelde dig køreundervisning. Det gør du på et af de undervisningssteder i landet, der underviser i den kategori, du ønsker at tage kørekort til.
Undervisningsstederne er overordnet set inddelt i 3:
ungdomsskoler
køreskoler
AMU-centre (centre for arbejdsmarkedsuddannelser).
Der må tilbydes køreundervisning på undervisningssteder, der har tilknyttet minimum én godkendt kørelærer.
Du kan kontakte et undervisningssted tæt på dig, hvis du har spørgsmål til tilmelding og undervisningsforløb.
Indhold hentet fra borger.dk Køreundervisning - det indeholder et undervisningsforløb Når du har tilmeldt dig køreundervisning i den kørekortkategori, du ønsker at tage kørekort til, vil din kørelærer præsentere dig for dit undervisningsforløb. Det er som regel også din kørelærer, der hjælper dig med at ansøge om kørekort i borgerservice.
Køreundervisningen består af 4 dele:
teoretisk undervisning i færdselsreglerne
undervisning i køretøjets betjening og udstyr
praktisk undervisning i kørsel, såkaldt øvelseskørsel.et færdselsrelateret førstehjælpskursus, hvis du tager kørekort for første gang (førstegangserhvervelse), og du ikke tidligere har haft kørekort til hverken traktor, stor knallert, motorcykel eller bil. Hvis du fx har taget kørekort til traktor og i den forbindelse har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus, skal du ikke tage et nyt kursus, når du tager kørekort til bil.
Der er 3 krav til køreundervisningen, som skal være opfyldt:
Sammenhængende undervisning: Køreundervisningen skal være sammenhængende. Det betyder, at den teoretiske og praktiske undervisning følges ad og leve op til gældende regler for køreundervisningen i den konkrete kategori.
·Øvelseskørsel: Den første køreundervisning til stor knallert, motorcykel og personbil skal foregå på en lukket øvelsesplads. Du skal mindst gennemføre 4 lektioner på øvelsespladsen.
Køreteknisk anlæg: En del af køreundervisningen skal foregå på køreteknisk anlæg, hvor du blandt andet lærer at køre i glat føre.
Indhold hentet fra borger.dk Kørekortundervisning: Antal lektioner i de forskellige kategorier Før du kan gå til køreprøve, skal du have gennemført de antal lektioner,
som der er krav om i den enkelte kategori. Hver lektion varer 45 minutter.
Lektionerne for kategorierne er:
LK: Lille knallert – 16 lektioners teori, 14
lektioners praktik
TM: Traktor/motorredskab – køreundervisningen sammensættes af det enkelte undervisningssted
AM: Stor knallert – 22 lektioners
teori og 12 lektioners praktik
A1: Lille motorcykel – 29 lektioners
teori og 22 lektioners praktik
A2: Mellem motorcykel – 29 lektioners
teori og 22 lektioners praktik
A: Stor motorcykel – 29 lektioners
teori og 22 lektioners praktik
B: Personbil og varebil – 29 lektioners teori og 24 lektioners praktik
BE, B+: Personbil med påhængskøretøj – 4 lektioners teori, 6 lektioners praktik
C1: Lille lastbil – 16 lektioners
teori og 18 lektioners praktik
C1E: Lille lastbil med stort påhængskøretøj – 10 lektioners teori, 6 lektioners praktik
C: Stor lastbil – 16 lektioners teori og
18 lektioners praktik
CE: Stor lastbil med stort påhængskøretøj – 13 lektioners teori, 18 lektioners praktik
D1: Lille bus – 16 lektioners teori og
18 lektioners praktik
D1E: Lille bus med stort påhængskøretøj – 10 lektioners teori, 6 lektioners praktik
EPD1: Erhvervsmæssig personbefordring
til lille bus – køreundervisningen
sammensættes af det enkelte undervisningssted
D: Stor bus – 16 lektioners teori og 18 lektioners praktik
DE: Stor bus med stort påhængskøretøj
– 10 lektioners teori, 6 lektioners praktik
EPD: Erhvervsmæssig personbefordring til stor bus – køreundervisningen sammensættes af det enkelte undervisningssted.
Indhold hentet fra borger.dk En køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Til køreprøven skal du vise, at du kender reglerne, og kan føre det køretøj, som du tager kørekort til.
Du kan tage teoriprøven:
når du har gennemført praktisk øvelseskørsel på manøvrebane.
tidligst 1 måned, før du lever op til alderskravet for den kategori, du tager kørekort til. Det vil sige, at du fx tidligst kan tage din teoriprøve til bil, kategori B, når du er 17 år og 11 måneder, hvis du tager kørekort til bil som 18-årig. Ønsker du at tage kørekort til traktor/motorredskab, kan du dog tage teoriprøven 6 måneder, før alderskravet er opfyldt.
Du kan tage den praktiske prøve:
når du opfylder alderskravet for kategorien.
senest 18 måneder, efter at du har bestået teoriprøven. Går der mere end 18 måneder mellem teoriprøve og den praktiske prøve, skal du aflægge en ny teoriprøve.
2 ting, du skal vide om booking af køreprøver:
Det er som udgangspunkt din kørelærer, som booker din køreprøve til dig i Køreprøvebooking. Køreprøvebooking er en online- platform til køreelever, kørelærere og borgerservice.
Der kan være situationer, hvor borgerservice booker tid til din teoriprøve i forbindelse med en kontrollerende køreprøve, fx hvis du generhverver din førerret og kørekort efter en frakendelse.
Indhold hentet fra borger.dk Sådan får du dit kørekort,når køreprøven er bestået Når du har bestået din køreprøve, udstedes der et kørekort til dig som dokumentation på din førerret, altså din ret til at køre bil.
3 ting, du skal vide om udstedelse af kørekort:
Din prøvesagkyndige er den medarbejder fra Færdselsstyrelsen, der har bedømt din prøve. Din prøvesagkyndige udsteder et midlertidigt kørekort, så du kan køre i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit kørekort med posten eller afhenter det i borgerservice.
Borgerservice færdigbehandler din ansøgning om kørekort og bestiller et kørekort til dig. Den forventede produktionstid er 1-2 uger, efter borgerservice har bestilt kørekortet hos kørekortproducenten.
Hvis du har valgt at modtage dit kørekort med posten, skal du tjekke, at dit fulde navn står på postkassen. Hvis ikke dit fulde navn fremgår, vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men i stedet blive sendt til borgerservice i din kommune, hvilket betyder forlænget leveringstid.Indhold hentet fra borger.dk Aflysning af køreprøver Reglerne for aflysning af køreprøver afhænger af, om aflysningen sker grundet sygdom eller andre årsager.
Sådan aflyser du og din kørelærer din køreprøve:
Det er din kørelærer, der kan booke og aflyse køreprøver i Køreprøvebooking.
Sker aflysningen pga. sygdom, skal det dokumenteres af lægen, hvorefter du får tildelt en gebyrfri prøve. I dette tilfælde skal du altså ikke betale for køreprøven igen. Dokumentation for sygdom afleveres i borgerservice.
Hvis du ønsker at aflyse din køreprøve af andre årsager og genbooke en ny tid, skal aflysningen ske senest kl.12.00, 5 hverdage før prøven. Aflyses prøven senere, skal der ske fornyet betaling, før der kan bookes en ny prøve.
Sådan aflyser Færdselsstyrelsen din køreprøve:
I tilfælde af at Færdselsstyrelsen aflyser teori- eller praktisk prøve, fx på grund af sygdom hos en prøvesagkyndig, får du besked om aflysningen på SMS, hvis du er tilmeldt notifikationer i Køreprøvebooking. Din kørelærer får selvfølgelig også besked.
Indhold hentet fra borger.dk Pris: Køreprøve og køretest
Se alle priser på kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Hvis du vil klage Hvis det er muligt at klage over en afgørelse, som Færdselsstyrelsen eller kommunen har truffet i din kørekortsag, vil det stå i afgørelsens klagevejledning. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag. Myndigheden vil på baggrund af din klage revurdere afgørelsen. I nogle tilfælde vil din klage herefter bliver behandlet af myndighedens klageinstans.
Læs om dine klagemuligheder på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Klage over kørelærer eller køreundervisning
Hvis du vil klage over kørelæreren eller køreundervisningen, skal du sende klagen til Ankenævnet for Køreundervisning. Ankenævnet behandler klager over både praktisk og teoretisk køreundervisning.
Ankenævn for køreundervisnings hjemmeside
Klage over teoriprøve eller praktisk prøve
Du kan klage over dit prøveresultat til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen skal have modtaget din klage inden 4 uger efter afgørelsen.
Læs om dine klagemuligheder på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Lovgivning I bekendtgørelse om
kørekort finder du en mere detaljeret beskrivelse af reglerne om kørekort.
Se bekendtgørelse om kørekort på retsinformation.dk
Indhold hentet fra borger.dk Læs også
Læs om dit første kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Læs om udvidelse af kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk