Er du i en vanskelig situation, hvor du har en nødvendig udgift, som du ikke kan betale? Så kan du søge om økonomisk hjælp eller enkeltydelse.
Du kan søge om økonomisk hjælp eller enkeltydelse til en række udgifter. Du skal søge digitalt ved at klikke på en af de blå bokse længere nede på siden, som sender dig videre til et selvbetjeningssystem.  Det tager cirka 10-20 minutter at gennemføre selvbetjeningen. De informationer, du taster ind, bliver automatisk gemt undervejs. Det betyder, at du kan afbryde ansøgningsforløbet og komme tilbage senere og fortsætte med at udfylde din ansøgning. Når du udfylder ansøgningen, skal du vedhæfte former for dokumentation afhængig af din situation (fx lønsedler og/eller dokumentation for dine boligudgifter). Hvis du er gift, skal du også udfylde informationer om din ægtefælle. Se vejledning, som du kan åbne og have liggende, imens du søger: Vejledning: "Søg om hjælp til forsørgelse (pdf - nyt vindue) Vejledning: "Søg om særlig støtte" (pdf - nyt vindue) Vejledning ”Søg om enkeltydelser” (pdf - nyt vindue) Ansøg om hjælp til forsørgelse Ansøg om særlig støtte
Hvad kan jeg søge hjælp til? Er du i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge kommunen om økonomisk tilskud til en række udgifter (hjælp i særlige tilfælde). Du kan fx søge om hjælp til: rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er uforudsigelige, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold midlertidig hjælp til betaling af husleje, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan ydes hjælp til efter anden lovgivning. Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet alle former for tandpleje, hvis du modtager ydelser svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter lov om aktiv socialpolitik flytteudgifter som fx udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter. Får du hjælp til boligindskud, skal du betale hjælpen tilbage på et senere tidspunkt. Hvis du vil flytte til en anden kommune, skal du søge om hjælp i den kommune, som du ønsker at flytte til. udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig. Dette gælder for alle med lav indkomst – dog ikke hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist under gammel ordning. Her har du i stedet mulighed for at søge om personligt tillæg eller helbredstillæg. Personligt tillæg Helbredstillæg Indhold hentet fra borger.dk Hvornår kan jeg søge? Som hovedregel kan du ikke få hjælp til udgifter, du har påtaget dig, inden du søger kommunen om hjælp. Kommunen tager stilling i hvert konkret tilfælde og lægger vægt på: dine indtægter og udgifter og din opsparing og formue din familiesituation din mulighed for at have kunnet forudsige ekstraudgiften typen af ekstraudgift om ekstraudgiften falder ind under en anden lovgivning. Hvis du er gift, indgår din ægtefælles forhold også i den samlede vurdering af din situation. Hvis du modtager ydelser svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau, kan du søge om tilskud til tandpleje efter udførelsen. Det gælder dog ikke tilskud til tandpleje, som indebærer samlede udgifter på mere end 10.000 kr. (2024). Det gælder heller ikke, hvis du ønsker at søge kommunen om hjælp til dækning af en resterende egenbetaling.Indhold hentet fra borger.dk Søg om økonomisk tilskud Du kan søge kommunen om økonomisk tilskud til en række udgifter, hvis du står i en vanskelig økonomisk situation. Du kan bruge kommunens ansøgningsskema og vedlægge relevant dokumentation. Hjælp i særlige tilfælde Indhold hentet fra borger.dk Skal jeg betale det tilbage? Som udgangspunkt skal du ikke betale ydelserne tilbage. I nogle tilfælde skal du dog tilbagebetale. Du skal fx tilbagebetale, hvis: du har modtaget ydelsen mod bedre vidende på et uberettiget grundlag. du har udvist uforsvarlig økonomi forholdene på ansøgningstidspunktet viser, at du kan tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid. I nogle situationer skal kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse dig om, at hjælpen skal betales tilbage hvorfor du skal betale hjælpen tilbage.  Indhold hentet fra borger.dk Tilskud til tandpleje Du kan få tilskud til alle former for tandpleje, både forebyggende og behandlende, hvis du modtager ydelser efter aktivloven svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau eller niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Hvis du får brøkpension, har du ret til tilskud, hvis brøkpensionen inkl. førtidspension svarer til kontanthjælpsniveau eller niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Hvis du modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har du ret til tilskud, hvis du modtager en ydelse, som svarer til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau eller niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Hvis du er 18 år til og med 24 år kan du få tilskud til dækning af 100 procent af dine egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. (2024). Du kan få tilskud til dækning af 100 procent af dine egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. (2024), hvis du er 25 år til og med 29 år og er i en af de 2 situationer: Du modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, men ikke dansktillæg Du modtager uddannelseshjælp, men ikke aktivitetstillæg eller barselstillæg. Hvis du er 25 år eller derover og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og dansktillæg, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, barselstillæg eller andre ydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau, kan du få tilskud til dækning af 65 procent af dine egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. (2024). Kommunen skal forhåndsgodkende dit tilskud, hvis udgiften til dit samlede behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. (2024) Kommunen skal i så fald vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, før behandlingen udføres. Når kommunen har forhåndsgodkendt et behandlingsforløb, som er dyrere end 10.000 kr. (2024), gælder godkendelsen kun for den behandling, du har fået godkendt, så længe betingelserne for tilskud er opfyldt. Dvs. så længe du modtager en ydelse efter aktivloven svarende til uddannelses- eller kontanthjælpsniveau eller niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Kommunen skal dog yde tilskud i 2 måneder, fra du har fået din godkendelse, også selvom du ikke længere tilhører den gruppe, der er berettiget til tilskuddet, fx fordi du får et job. Hjælp til dækning af egenbetaling Du kan også søge om hjælp til dækning af egenbetalingen. Kommunen skal i så fald vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, og om du har økonomisk mulighed for selv at betale udgiften. Ansøgning om hjælp til egenbetalingen skal derfor også indgives før behandlingen udføres.Indhold hentet fra borger.dk Hvis du vil klage Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.Indhold hentet fra borger.dk Selvbetjening Ansøg om enkeltydelserAnsøg om særlig støtte til høje boligudgifter Læs ogsåPå borger.dk Helbredstillæg Personligt tillæg Efterlevelseshjælp Guide: Når I går fra hinanden Støtte til nødvendige merudgifter for voksne med handicap Børn med handicap Andre sider Hjælp i særlige tilfælde Lovgivning Lov om aktiv socialpolitik Integrationsloven Retssikkerhedsloven Bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik