Bestil tid, når du skal have dit første pas eller forny dit gamle pas. Du får dit pas efter 15 hverdage.
Sådan får du et nyt pas
Bestil tid med dit MitID
Mød op på rådhuset
Tag dit pas og eventuelt et pasfoto med, hvis du har et. Vi kan også tage et foto i Borgerservice.
Bestil tid til nyt pas
Læs mere om pas til børn under 18 år
Sådan får du dit første pas
Bestil tid med dit MitID
Mød op på rådhuset
Tag din originale dåbs- eller navneattest med
Tag dit sundhedskort med.
Bestil ny dåbs- eller navneattest på borger.dk
Det koster det
Priserne på pas (2024) inklusive gebyr for optagelse af fingeraftryk er:
Børn 0-11 år: 150 kr.
Børn 12-17 år: 181 kr.
Personer 18 år - folkepensionsalderen: 893 kr.
Personer i folkepensionsalderen: 381 kr.
Husk, at pris for et nyt foto til passet kommer oveni. Gebyr for optagelse er fingeraftryk er fortsat 31 kr. (2024) og er regnet med i prisen.
Du kan risikere at betale dobbelt pris
Husk dit gamle pas, uanset om det er gyldigt eller udløbet. Hvis du ikke har dit gamle pas med, eller passet er ødelagt og i dårlig stand, skal du betale det dobbelte af prisen for et nyt pas.
Pasfoto
Et pasfoto koster 140 kroner (2024), hvis vi tager fotoet I Borgerservice, hvor vi også tilbyder fotos af børn i alle aldre. Det er en forudsætning, at barnet er vågent og i stand til at sidde stille og agere, så fotoet opfylder fotokravene.
Se kravene til pasfoto på politi.dk
Du får dit pas efter 15 hverdage
I særlige tilfælde kan du få dit pas efter 5 hverdage. Spørg i Borgerservice på rådhuset, hvis du har brug for et pas hurtigt.
Kan du ikke nå at få et nyt pas, inden du skal rejse, har du flere muligheder.
Læs mere om et forlænget eller midlertidigt pas
Så længe gælder dit pas
Dit pas gælder i 10 år, når du får et nyt pas og er over 18 år.
Hvis du har ændret dit navn
Hvis du har ændret hele eller dele af dit navn, er det en god idé at få et nyt pas. Du kan blive afvist i lufthavnen, hvis navnet på din billet og dit pas ikke er det samme.
Mistet pas
Er det stjålet, skal du melde det til politiet.