Når du kommer på daghjemmet, kan du bruge vores trænings- og aktivitetstilbud. Du kan vælge mellem mange aktiviteter. Nogle aktiviteter afhænger af årstiden. Brug dig selv aktivt Det handler i høj grad om at bruge dig selv mest muligt i løbet af dagen. Det kan du gennem aktiviteter, hvor du går, rejser dig, sætter dig, tager trappen eller griner lidt mere end du plejer. Få råd og vejledning til træning Vi har en fysioterapeut og en træningsassistent, som du kan bruge. Du kan også få gode råd i et træningsforløb. Aktiviteter til enhver smag Balancetræning Cykelture Gåture Havegruppe Herregruppe Bagegruppe Quiz Wellness Siddedans Kor Stolegymnastik Træning i træningsredskaber Hjernegymnastik CST-træning (hjernegymnastik og fysisk træning) for mennesker med demens Spil Vi spiller banko 1-2 gange om måneden. Vi har også forskellige aktive spil, fx petanque på vores egen bane. Kreative aktiviteter Du kan også strikke, hækle, male og lave kreative lykønskningskort. Fælles gåtur hver dag Vi går en fælles tur hver dag klokken 10.30.