Solgården er for dig, der er folkepensionist og bor i Tårnby. På Solgården er der mange aktiviteter, kulturelle arrangementer, rejser og udflugter.
Solgården er et mødested for friske, selvhjulpne folkepensionister (fra 62 år og opefter) og deres ægtefælle/samleverske, som bor i Tårnby Kommune. Vi er et hus, hvor du kan komme og gå, som du har lyst. Du kan bruge vores hyggelige cafe, overvære eller deltage i specialarrangementer, deltage i foredrag, blive aktiv i nogle af vore mange faste aktiviteter, tage med på udflugter og rejser, og meget, meget mere. På mange af holdene er det frivillige, som er vejledere eller kontaktpersoner. Brænder du for noget, der ikke tilbydes, eller har du en super ide til en aktivitet. Så kom endelig forbi, så ser vi, hvad der er muligt. Ring gerne til Tanja og få en introduktion til huset på telefon 40 46 51 76 Åbningstider for centeret for aktiviteter Mandag - fredag klokken 10.00 - 16.00Vi har sommerferielukket i hele juli måned. Centeret har også lukket lørdag, på alle helligdage og mellem jul og nytår. Her på siden kan du se vores faste aktiviteter, madplaner og særlige aktivitetsplaner hver måned. Betaling  Opdatering på brugerbetaling: Et bredt politisk flertal i Tårnby Kommune har besluttet at tilbagerulle brugerbetalingen for 2025. Det er meget glædeligt. Der skal altså ikke betales brugerbetaling i 2025 og fremover. Der skal dog stadig betales 300 kr. i brugerbetaling for 2024. Det skyldes at der er budgetteret med en indtægt fra netop brugerbetalingen i seniorhusenes og pensionisthusets budget for 2024. Medlemskabet gælder for de to seniorhuse og pensionisthuset. Læs vores hus-avis Du kan købe vores hus-avis, som udkommer den sidste mandag i måneden. I hus-avisen kan du læse nyheder og om månedens aktiviteter i Solgården. Se små videoklip