Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme for meget alkohol? Bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.
Hvis du ikke føler, du kan få hjælp af de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til. Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det. Brug for hjælp? Ring til 32 47 14 94 Jeg har brug for hjælp, men telefonen er lukket. Hvad gør jeg? Ligesom butikker har vi åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter. Men vi ved godt, at problemer ikke følger åbningstider. Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, fx hvis du bliver slået, skal du stadig ringe til os. Så bliver telefonen taget af en fra politiet, som vil finde ud af, om de kan hjælpe dig. Ring til politiet på 114
Du kan se en række videoer, der fortæller om, hvad der sker når du møder os i kommunen Sådan foregår det, når du ringer til kommunen
Gitte er børne- og ungerådgiver i Tårnby og kan være en af dem, der tager telefonen, når du ringer. Men hvordan foregår sådan en samtale egentlig? Vær med, når Gitte taler med 15-årige Frederik, der føler sig utryg, fordi hans far drikker for meget alkohol og tit bliver vred.

Gitte: “Hej, du taler med Gitte fra Tårnby Kommune. Hvem taler jeg med?”

Frederik: “Hej, det er Frederik.”

Gitte: “Hej Frederik. Vil du fortælle mig lidt om, hvorfor du ringer?”

Frederik: “Min far drikker meget alkohol. Nogle gange kører han væk uden at sige det og kommer først hjem lang tid efter, hvor han er fuld. Min mor og far råber meget ad hinanden. Jeg kan nogle gange høre min mor græde, når jeg er gået i seng og skal til at sove. Jeg er rigtig ked af det, fordi jeg følersjældent, jeg er sammen med min ’rigtige’ far. Nogle gange falder han og slår sig, når vi er ude. Det er pinligt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.”

Gitte: “Tak, fordi du fortæller mig det, Frederik. Jeg kan godt forstå, du har det svært! Må jeg høre lidt mere om din mor? Har du talt med hende eller andre voksne, du er tæt på, om din far?”

Frederik: “Jeg føler ikke, jeg kan tale med hende om det. Hun er på arbejde, og derhjemme skal hun lave alting. Jeg vil ikke være til besvær og give hende flere problemer. Min lillesøster har mest brug for min mor.”

Gitte: “Du lyder som en betænksom dreng, der passer godt på din familie. Men det er også vigtigt, at du har det godt og ikke skal bekymre dig. Har du fortalt de ting, du fortæller mig, til en anden voksen?”

Frederik: “Nej, ikke rigtigt. Jeg synes, det er lidt pinligt.”

Gitte: “Tak for din ærlighed, Frederik. Jeg vil gerne invitere dig og dine forældre til en samtale med mig eller en af de andre, der arbejder her i kommunen. Det er nemlig ret vigtigt, at vi får talt med dine forældre om det, du synes er svært, så du kan få det bedre. Hvis du har det bedst med at komme her med din mor til en start, så gør vi det, men vi skal også tale med din far.”
Hvad sker der, når du har talt med os? Når du har talt med os, får du måske at vide, at vi har brug for mere viden om dig og din situation for at finde ud af, om vi kan hjælpe dig. Det kan også være, du skal tale med nogle andre. Men hvad sker der egentlig i sådan en proces? Du kan komme til et fysisk møde med kommunen
På mødet vil børne- og ungerådgiveren spørge til, hvordan du har det. Måske bliver du spurgt om, hvordan du har det derhjemme og i skolen. Rådgiveren spørger, fordi hun vil finde ud af, hvad der fungerer godt og skidt i dit liv – og hvordan du får den hjælp, der passer til dig.

Mødet foregår enten i et lokale hos kommunen eller et andet sted, du kender godt. Første gang, du møder rådgiveren, vil du måske have din mor og far med. Det kan også være, du har en anden voksen med til mødet, eller at du taler med rådgiveren alene.
Rådgiveren finder ud af, hvordan du kan få hjælp
Børne- og ungerådgiveren samler alle de informationer, der fortæller, hvordan du har det. Det gør hun ved at tale med dig og din familie. Måske holder rådgiveren også et netværksmøde. På sådan et møde samles nogle af de voksne, der kender til dig. Det kunne være din lærer eller træner.

Nogle gange skal rådgiveren undersøge din situation endnu mere, hvor hun måske taler med en børnepsykolog. Men i sidste ende er en af rådgiverens vigtigste opgaver at finde ud af, hvad DU synes, der skal ske. Din mening SKAL altså tælle med i beslutningen om den hjælp, du skal have.
Du får den hjælp, der passer til dig
Hvis det er rigtig svært derhjemme, kan det være, du skal bo hos nogle andre i en periode. Det kan enten være dine bedsteforældre eller nogle andre, du kender godt. Det kan også være en plejefamilie. Sker det, kan du stadig se dine forældre, hvis du har lyst til det, og hvis det er godt for dig.

Måske beslutter børne- og ungerådgiveren, at du ikke har brug for hjælp, eller at du og dine forældre selv kan klare det. Det kan også være, at du får en kontaktperson, som kan hjælpe dig i hverdagen. Andre gange skal du eller din familie tale med en psykolog.
Der er også andre, som kan hjælpe dig … hvor du ikke behøver fortælle, hvem du er, hvis du ikke har lyst. Her kan du tale med voksne, der lytter og kan give dig trøst og gode råd. Kommunens åbne anonyme rådgivning
Står du over for udfordringer derhjemme?

Ring til os på 32 47 14 89 tirsdag mellem kl. 9-11 eller torsdag mellem kl. 14-16.

Problemer med dine forældre, så du ikke har det godt.
Problemer hvis dine forældre er ved at blive skilt.
Problemer med misbrug af alkohol eller stoffer.

Når du ringer til den Åben anonyme rådgivning får du fat i en voksen, som kan give dig nogle værktøjer og hjælpe dig videre.
Børnetelefonen
Børnetelefonen - ring eller skriv 11 61 11

Er du ked af det? Skal mor og far skilles?
Er der ting, som du ikke kan snakke med dine venner om?

Når du ringer til BørneTelefonen, får du fat på en voksen, som du kan snakke med.
Livslinien (selvmordstanker)
Livslinien - ring 70 20 12 01

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning alle årets dage fra kl. 11.00-04.00.
Når du ringer til Livslinien, er du anonym.

Rådgiveren præsenterer sig ved fornavn.
Headspace
Intet er for stort eller småt, og rådgivningen er gratis, anonym og uforpligtende for alle unge mellem 12-25 år. Der er ingen ventetid, og alt foregår på dine præmisser.

I headspace kan du tale om alt.
Og du kan være helt anonym.

Book tid eller chat på Headspace
Oversigt over andre steder, hvor du kan få rådgivning
Børnetelefonen har en liste med andre steder, du kan få hjælp.

Oversigt over andre steder, hvor du kan få rådgivning