Har du en slægtning eller nær ven, som er alvorligt syg og kun har kort tid tilbage at leve i, kan du passe personen.
Plejevederlag til pleje af døende Du kan som pårørende søge om et plejevederlag til at pleje en nær slægtning eller ven, der ønsker at dø hjemme. Du har ret til at få orlov fra dit arbejde, når du modtager plejevederlag. Betingelserne for at få bevilget plejevederlag er: at en læge har vurderet, at den døende har kort levetid, og at videre behandling alene har et lindrende formål at den døende har et plejebehov at du og din nærtstående er enige om plejeordningen at plejen skal kunne varetages i dit eller den døendes hjem. Plejevederlagets størrelse Plejevederlaget kan ikke overstige din hidtidige indtægt. Beløbet svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som du vil have ret til ved sygdom. Du får udbetalt et basisbeløb, hvis du ikke er berettiget til sygedagpenge. Det er muligt at dele plejeopgaven og plejevederlaget mellem flere pårørende. Plejevederlaget kan i det tilfælde højst være 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb. Indhold hentet fra borger.dk Midlertidigt indlagt Selvom plejen foregår i hjemmet, kan der være behov for en midlertidig indlæggelse – fx for at aflaste dig som pårørende. Du mister ikke plejevederlaget, fordi den døende er midlertidigt indlagt eller er på en aflastningsplads. Der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for længden af et kortere ophold. I vurderingen af om plejevederlaget kan fortsætte, kan det bl.a. indgå, om plejeordningen forventes at fortsætte efter indlæggelsen.Indhold hentet fra borger.dk Tilskud til medicin og andet Der er stadig mulighed for at få hjælp fra kommunen, når du som pårørende plejer den døende. Den døende har fx mulighed for at få hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og aflastningsophold. Kommunen kan give tilskud til sygeplejeartikler og lignende (fx sondeernæring og ernæringspræparater) i forbindelse med plejen. Den døende kan desuden få bevilget fuldt tilskud til medicin via sin læge.Indhold hentet fra borger.dk Pasningsvederlag til pasning af en nærtstående med alvorlig sygdom eller handicap Hvis du har en pårørende, som er alvorligt syg eller har et betydeligt og varigt handicap, kan du blive ansat af kommunen i op til 6 måneder til at passe den syge. Betingelserne er: at sygdommen eller handicappet er kronisk eller langvarig at alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold uden for hjemmet at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde at den syge eller handicappede har sin egen bolig og fx ikke bor i botilbud eller i en plejebolig at begge parter – den syge og dig – er enige om pasningsforholdet at kommunen vurderer, at du er i stand til at varetage opgaven at du har tilknytning til arbejdsmarkedet Indhold hentet fra borger.dk Selvbetjening Ansøg om plejevederlag efter servicelovens § 119