Du kan vælge en privat tandlæge i stedet for den kommunale tandpleje. Når dit barn er mellem 0 og 15 år, skal du selv betale 35 procent. Vi betaler 100 procent, fra dit barn er 16 og frem til det fylder 21 år.
Sådan skifter du til en privat tandlæge
Kontakt os for en blanket, så vi kan lave en skriftlig aftale med os og den private tandlæge
Det kan tage op til 2 måneder, før aftalen er på plads. Først når aftalen er på plads, kan dit barn bruge den private tandlæge.
Vi anbefaler ikke, at du skifter til en privat tandlæge tæt på, at dit barn fylder 21 år. Når dit barn nærmer sig 21 år, laver vi det, vi kalder en slutundersøgelse.