Gro Tårnby udbyder flere gruppeforløb med forskelligt indhold. Fælles for alle hold er, at du får støtte til at arbejde med det, der er svært i trygge rammer. Måske noget, der har gjort det vanskeligt at fastholde tilknytningen til uddannelse, job eller anden aktivitet. I forløbene kan du afklare, afprøve og udvikle færdigheder og kompetencer, øge bevidsthed om egne ressourcer, samt udvikle hensigtsmæssige strategier.  Formålet er, at det bliver nemmere at tackle de udfordringer, du står overfor og dermed komme tættere på et meningsfuldt liv i trivsel. På alle hold er der tilknyttet 1-2 gruppeledere, som er ansvarlige for forløbet. Der vil højst være 8 gruppedeltagere pr. hold. For at få mest muligt ud af et gruppeforløb, og af hensyn til gruppedynamikken, skal du være motiveret for at starte og være mødestabil. Det er gratis at deltage i alle gruppeforløb. Hold med løbende optag Her har vi optag hver uge, så du kan starte, når du er klar. Vær opmærksom på, at du skal have været til en infosamtale, inden du kan starte på hold i GRO. Brobygning Fredags café Krop og sind  Mindful i naturen NADA café  Fitness i Amagerhallen Fodboldtræning Kor – Tårnby Fællesklang Åben dialog  Åben vejledning Hold med opstartsdato Disse hold har en fast opstartsdato og en fast afslutningsdato. Vær opmærksom på, at du skal have været til en infosamtale, inden du kan starte på hold i GRO. Autisme Det gode liv Dialektisk adfærdsterapi (DAT) Kaptajn i eget liv Kunst på Kastrupgård Lær din angst at kende Social færdighedstræning (SFT) Søvn Praktisk information For at deltage i gruppeforløb, starter vi med en infosamtale, hvor vi fortæller om de forskellige tilbud og vi afklarer sammen, hvad der kan være relevant for dig. Infosamtalerne foregår som udgangspunkt fredage klokken 10.00. Du kan møde op uanmeldt, men du må meget gerne ringe i forvejen på 32 50 12 72 så vi ved, at du kommer.