Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud til borgere over 75 år, som ikke i forvejen modtager personlig pleje og praktisk hjælp eller bor i plejebolig.
Øget sundhed og trivsel Tårnby Kommune tilbyder dig, som er over 75 år, hjemmebesøg af en forebyggelseskonsulent med en sundhedsfaglig uddannelse. Formålet med hjemmebesøget er, at du får støtte og vejledning, så du bedst muligt kan udnytte dine egne ressourcer, bevare dit funktionsniveau og opleve øget sundhed og trivsel. Samtalen Samtalen varer ca. 1 time. Under samtalen kan du sammen med vores forebyggelseskonsulent tale om dine livsforhold. Vi tager altid udgangspunkt i din hverdag. Du og konsulenten kan tale om fx Din trivsel Dit sociale netværk Din bolig Din økonomi Din sundhedstilstand Hvornår kan du få et forebyggende hjemmebesøg? Når du fylder 70 år, bliver du tilbudt en forebyggende hjemmebesøg, hvis du bor alene. Du bliver også tilbudt forebyggende hjemmebesøg, når du fylder 75, 80 eller 82 år – disse besøg tilbydes du, uanset om du bor alene eller sammen med andre. Efter du er fyldt 82 år, kan du få et forebyggende hjemmebesøg hvert år. Hvis du allerede modtager både personlig pleje og praktisk hjælp eller bor i en plejebolig, modtager du ikke tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Når du er under 75 og i særlig risiko Kommunen tilbyder også forebyggende hjemmebesøg til borgere mellem 65 og 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne. Er du under 75 år, og oplever du selv, at du er i særlig risiko? Eller kender du en, som kunne være det? Så kontakt en af vores forebyggelseskonsulenter.