Kom i gang igen efter sygdom
Hvis du har brug for hjælp til at træne op igen efter sygdom, eller hvis du er svækket på grund af alderdom, kan du søge om at få et forløb til genoptræning efter Serviceloven §86, stk 1.
Kontakt Visitationen for at få en vurdering af, hvilket tilbud der er bedst for dig. Det er en terapeut der vil vurdere, hvordan du bedst muligt kan få hjælp.
Hvor foregår genoptræningen?
Genoptræningen kan foregå i SundhedsCenter Tårnby, i dit eget hjem eller i dit nærområde. Det vil blive aftalt nærmere med din fysioterapeut eller ergoterapeut.
Transport til og fra SundhedsCenter Tårnby
Du kan du blive tilbudt transport til og fra SundhedsCenter Tårnby.