Svar
Hvis du har brug for at parkere et køretøj i forbindelse med en konkret arbejdsopgave i en parkeringszone i Tårnby Kommune, kan du søge om en erhvervslicens for virksomheder uden adresse i parkeringszonen. Denne hedder et erhvervsperiodekort. Erhvervsperiodekortet for virksomheder, som udfører en opgave i parkeringszonen, er gratis.
Den fritager dig fra tidsbegrænsningen i parkeringszonen, så du kan parkere i parkeringszonen hele døgnet.
Erhvervsperiodekortet fritager dig ikke fra at betale for parkering de steder, hvor andre køretøjer også skal betale for at parkere. Med erhvervsperiodekortet har du imidlertid muligheden for at få dine udgifter til parkering dækket, når den konkrete arbejdsopgave er udført.
Erhvervsperiodekortet for virksomheder, som udfører en opgave i parkeringszonen, gælder kun for den konkrete opgave, der skal udføres. Der kan ikke gives en generel erhvervslicens.
Erhvervsperiodekortet er gyldig, når du har modtaget en bekræftelse, og gælder i den periode, som opgaven er oplyst til at vare. Du skal søge om erhvervsperiodekort for virksomheder, som udfører en opgave i parkeringszonen, senest 7 dage før, licensen skal træde i kraft. Som udgangspunkt vil alle ansøgninger blive behandlet inden for 2 arbejdsdage, hvis alle nødvendige oplysninger indgår i ansøgningen.
Læs mere om erhvervsperiodekortet