I må ikke ændre en privat fællesvejs indretning, afspærre vejen eller foretage andre handlinger som regulerer færdslen uden myndighedernes tilladelse.
Hvis I ønsker at lave ændringer på jeres private fællesvej, skal I søge om tilladelse. I skal overholde vejreglerne og de gældende bekendtgørelser, fx bekendtgørelsen om afmærkning. Søg om tilladelse Før vi kan give tilladelse skal de berørte grundejeres/grundejerforeningen give tilsagn. På den måde kan deres respons indarbejdes i projektet og vi kan undgå en myndighedsbehandling af et projekt, der ikke er tilslutning til.  2/3 af grundejerne skal give tilsagn, eller Der skal være flertal for forslaget ved en generalforsamling i grundejerforeningen.  De berørte grundejeres/grundejerforeningens tilsagn betyder, at de er indforstået med, at trafikreguleringen etableres. Kan de berørte grundejere ikke blive enige, eller kan der ikke opnås flertal ved grundejerforeningens generalforsamling, skal uenigheden afgøres af domstolen ved retssag.  Hvordan skal I søge? I kan sende jeres ansøgning via sikker post eller almindelig post. Samtykke hos politiet I forbindelse med behandling af ansøgningen, indhenter vi samtykke hos politiet.  Vi behandler jeres ansøgning, men vi kan ikke rådgive jer om, hvilken løsning I skal vælge, og hvordan jeres projekt skal udformes. Vi anbefaler, at I bruger en rådgiver, da de fleste trafikreguleringer kræver teknisk indsigt. Ansøgningen skal indeholde målfaste tegninger.  Krav til ansøgning Ansøgningen skal indeholde 2 forskellige tegninger. Hvis I søger via e-mail skal tegningerne vedhæftes som pdf-filer. 1. En målfast tegning i 1:250 Den skal vise de nuværende forhold og de ændringer, der søges om tilladelse til, husk markering af: Bump Afmærkning, fx skilte og vejstriber Overkørsler (indkørsler) til ejendommene. 2. En målfast oversigtstegning i 1:1000 En tegning af hele vejstrækningen eller område. Tegningen skal vise den nuværende indretning af vejene og den ændring, der søges om tilladelse til fx: Fartdæmpet område Fartdæmpende skiltning Hajtænder Andre trafikreguleringer, fx ensretning eller ændring af parkeringszone. Tegningen skal dække det område, som er nødvendigt for, at vi lave en trafikal vurdering af det, der søges om. Vedligehold Det er altid de tilgrænsende grundejere, der har pligt til at vedligeholde fortov og kørebane udfor deres ejendom og dermed også eventuelle trafikale foranstaltninger, fx steler, skilte, kørebaneafmærkning m.m. Dette gælder uanset, hvem der ejer vejen og er fastlagt i privatvejsloven. Læs om regler for veje på vejregler.dk