Ansøg om et vejbump eller andet, der kan dæmpe farten på vejen.
Sådan søger du om et bump på vejen Du kan søge om at få et vejbump eller andet, der kan hjælpe med at dæmpe farten på din vej. Sørg for at du overholder reglerne for veje og fartdæmpende områder Søg om lov hos de berørte grundejere/grundejerforeningen Vedhæft 2 målfaste tegninger Tag højde for afstanden mellem vejbump. Du kan få hjælp af en professionel.  Vi kan ikke hjælpe med at vælge en præcis løsning for dig. Søg om et vejbump på borger.dk Krav til tegninger Du skal vedhæfte 2 forskellige tegninger i en pdf-fil, når du søger om vejbump: 1. En målfast tegning i 1:250 Tegn vejen, som den ser ud nu, og markér de ændringer, du ønsker. Du skal markere: Bump Afmærkning (skilte, hajtænder, gule felter m.m.) Indkørsler til ejendomme Dæksler og brønde. 2. En målfast oversigtstegning i 1:1000 Tegn vejene i området. Vis hvordan de ser ud nu, og hvordan de vil se ud med dine ændringer. Du kan fx markere: Fartdæmpende skilte Hajtænder Andre trafikreguleringer, fx ensretning. Hvis du ændrer dit forslag, skal du sende nye tegninger til os. Vælg mellem asfalt og gummi Det er bedst at lave vejbump i asfalt. Vejbump i gummi kan give store gener for bl.a. cyklister og knallerter. Derfor bør de have en afstand på mindst 50 cm fra fortovet, og en 2 meter lang cykelbane før og efter bumpet på begge sider af vejen. Det forhindrer bilisterne i at parkere helt op til bumpet. Tilladelse Før vi kan give tilladelse skal de berørte grundejeres/grundejerforeningen give tilsagn. På den måde kan deres respons indarbejdes i projektet og vi kan undgå en myndighedsbehandling af et projekt, der ikke er tilslutning til.  2/3 af grundejerne skal give tilsagn, eller Der skal være flertal for forslaget ved en generalforsamling i grundejerforeningen.  De berørte grundejeres/grundejerforeningens tilsagn betyder, at de er indforstået med, at trafikreguleringen etableres. Kan de berørte grundejere ikke blive enige, eller kan der ikke opnås flertal ved grundejerforeningens generalforsamling, skal uenigheden afgøres af domstolen ved retssag.  Samtykke hos politiet I forbindelse med behandling af ansøgningen, indhenter vi samtykke hos politiet.  Du skal holde vejbump ved lige Det er altid de tilgrænsende grundejere, der har pligt til at vedligeholde fortov og kørebane udfor deres ejendom og dermed også eventuelle trafikale foranstaltninger, fx steler, skilte, kørebaneafmærkning m.m. Dette gælder uanset, hvem der ejer vejen og er fastlagt i privatvejsloven. Læs om regler for veje på vejregler.dk