Trods corona-krisen er det lykkes Tårnby at fastholde en top 10-placering
Bag rapporten står IRIS Group, som har specialiseret sig i analyser inden for politikområder, som omhandler erhvervslivets betingelser samt vækst og velstand i Danmark.Rapporten ”Lokale erhvervspræstationer 2022” rangerer alle landets kommuner på et samlet indeks via data fra Danmarks Statistik.I sidste rapport lå Tårnby nummer et, men i en tid hvor corona har fyldt en del for erhvervslivet, så glæder borgmester Allan S. Andersen sig over, at Tårnby stadig ligger i top 10.”Vi har et stærkt erhvervsliv i Tårnby med mange forskellige typer af virksomheder. Tallene i den nye Iris Group-undersøgelse er tilbage fra 2020 (fra Danmarks Statistik), og det var et år, hvor rigtig mange Tårnby-virksomheder havde det hårdt. Ikke mindst på grund af den bratte nedgang i lufthavnens aktiviteter. Så derfor synes jeg faktisk, det er godt gået, at vi fastholder en topplacering i i undersøgelsen over lokale erhvervspræstationer,” siger Allan S. Andersen.
Jobvækst højest i Tårnby
Det er især i forhold til jobvækst, at Tårnby har klaret sig godt. Tårnby er i den periode, der er målt på i undersøgelsen den kommune i hele landet, som har haft den største jobvækst (19 procent).”Vores beskæftigelse blev hårdt ramt i foråret 2020, da corona kom til Danmark. Men siden er det gået rigtig godt, og mange virksomheder har igen skruet op for aktiviteterne – både i og uden for lufthavnen. Som kommune har vi et godt samarbejde med erhvervslivet, og vi er glade for de arbejdspladser, som erhvervslivet skaber,” siger Allan S. Andersen. Iris Groups undersøgelse måler på 22 udvalgte indikatorer over erhvervsaktiviteten i de danske kommuner og giver et godt overblik over, hvordan det lokale erhvervsliv klarer sig.