Foodpeople i Kirstinehøj slog dørene op for ukrainere på jobjagt og endte med at ansætte 8 nye medarbejdere.
De mange ukrainere som er kommet til Tårnby de sidste 3-4 måneder er blevet mødt med en gæstfrihed fra lokalsamfundet. Rigtig mange borgere har været hjælpsomme og bidraget med diverse ting for at gøre ankomsten til Tårnby så god som mulig trods den triste baggrund.Og også erhvervslivet har været aktive medspillere i forhold til at få ukrainerne til at føle sig velkomne. En af de virksomheder, som har spillet en særlig rolle overfor ukrainerne, er håndværksbageren Foodpeople i Kirstinehøj.Med hjælp fra Tårnby Jobcenter inviterede Foodpeople til et matcharrangement for 14 udvalgte ukrainske flygtninge.Her blev de vist rundt af Jamal El-Sayed, der er Head of Supply Chain & Operations hos Foodpeople. Han fortalte lidt om virksomheden og de forskellige produkter og arbejdsmetoder ligesom de fik tilbudt smagsprøver.Efterfølgende valgte Foodpeople at ansætte otte ukrainere, som allerede er begyndt i virksomheden.Borgmester Allan S. Andersen glæder sig over, at der allerede er ukrainere, som er kommet i arbejde.”Vi ved, at det betyder meget for ens hverdag at man har noget at stå op til. De ukrainere, som er kommet til Danmark, er flygtet fra deres hjemland, hvor de fleste af dem havde et arbejde. Derfor er det rigtig positivt, at de nu kan fortsætte med at arbejde, efter de er kommet til Danmark,” siger borgmesteren og uddeler samtidig ros til Foodpeople.”Det er rart at opleve en virksomhed, som bare kaster sig ud i det og ansætter 8 ukrainere på en gang. Det kræver noget at tage imod så mange nye medarbejdere på en gang, men Foodpeople virker som en dedikeret virksomhed, som tager opgaven seriøst, og det er jeg meget imponeret over,” siger Allan S. Andersen.Er din virksomhed også interesseret i at samarbejde med Tårnby Jobcenter om at få ukrainere i job, så kontakt Tårnbys Virksomhedsservice på tlf. 32471610