2021 har været et hårdt år for mange virksomheder, da corona i begyndelsen af året var årsag til nedlukning og restriktioner i rigtig mange brancher. Heldigvis er der kommet godt gang i erhvervslivet igen, og mange af Tårnbys lokale virksomheder har også fået indhentet meget af det, de tabte i årets begyndelse.
Flere virksomheder har været gode til at skabe vækst og nogle af dem har netop modtaget Børsen Gazelle 2021, som hvert år hædrer virksomheder med vækst over hele landet.
Borgmester Allan S. Andersen glæder sig over, at 11 Tårnby-virksomheder er kommet med på Gazelle-listen.”Det er imponerende at vi har et stort felt af Gazelle-virksomheder i Tårnby, som har formået at vækste midt under en svær corona-tid med restriktioner og begrænsninger. Det synes jeg vi skal hylde, selvom vi står i en tid, hvor der er virksomheder, som har det svært og stadig har store udfordringer, og jeg håber, at 2022 bliver et vendepunkt for jer,” siger Allan S. Andersen.
Gazelle-virksomheder i Tårnby
Busdan 37 ApS
Riise VVS ApS
Hjørnegårdens Dyreklinik Aps
SSH-Biler Aps
White Labs Copenhagen ApS
Autoskadestuen A/S
Incase Nordic Aps
Chisa A/S
Wallbee Aps
Nehm & K.E. Byg Aps
DEK Consulting ApS