Tårnby Kommune har godkendt første skridt i fjernvarmeudbygningen, og det betyder, at mange flere ejendomme i kommunen vil få mulighed for fjernvarme i løbet af de kommende år.
Ligesom mange boligejere i denne tid hiver sig i håret over de stigende udgifter til varme, så sidder mange virksomheder med samme udfordringer.I Tårnby Kommune står opvarmning af bygninger for en stor del af den samlede CO2-udledning i kommunen (cirka 29 procent), og en stor del af kommunens opvarmning sker igennem individuelle gasfyr, som udleder meget CO2 set i forhold til fjernvarmeproduktion. Derfor har Tårnby Kommune et særligt fokus på at udvide fjernvarmenettet, så flere private grundejere og virksomheder vil kunne få fjernvarme. I kombination med krigen i Ukraine, hvor gaspriserne er steget voldsomt, er det særligt attraktivt at konvertere væk fra gassen og over til fjernvarme.Det foregår i øjeblikket et samarbejde mellem kommunen og Tårnby Forsyning, hvor udbygningen vil ske gennem flere faser. Der er flere fjernvarmeplaner på tegnebrættet, så stort set alle enfamlieboliger og etageejendomme og dermed også mange virksomheders domiciler i kommunen får tilbudt fjernvarme de kommende år.
Borgmester Allan S. Andersen ser planen som et vigtigt skridt mod uafhængighed af gas:”Med denne første fjernvarmeudbygning tager vi et vigtigt skridt mod udfasningen af fossile brændsler som gas. Det er både godt for miljøet og godt for os i Tårnby, at vi med et veludbygget fjernvarmenet kan fremtidssikre energiforsyningen. Vi skal hurtigst muligt ud af gasafhængigheden – ligesom resten af landet og Europa.”Tårnby Forsynings bestyrelsesformand, Einer Lyduch, er også glad for godkendelsen, der skubber på den grønne omstilling:”Vi er meget glade for at kunne tage fat på denne første udbygningsplan. Fjernvarme er en essentiel del af den grønne omstilling og vores ambitionen som selskab om at være med til at reducere CO2-udledningen markant i Danmark”.
En løsning at beholde gasfyret lidt endnu
For de virksomheder der kan få fjernvarme i fremtiden, kan det være en løsning at bibeholde gasfyret indtil da. Opstår der et nedbrud af fyret i den mellemliggende periode, kan man overveje at kontakte den lokale VVS’er og se på muligheden for at få opsat et brugt fyr, der kan levere varme nogle år frem, til det er muligt at tilslutte sig fjernvarmen. Det kan være dels være en billigere metode og man undgår spild af ressourcer ved produktionen til nye fyr.Hvis man får besked om, at fjernvarmen ikke vil blive tilbudt ejendommen, kan man se på muligheden for at konvertere gasfyret til en varmepumpe. Gode råd til at spare på energien:1. Sænk temperaturen: 21 gr. er den anbefalede arbejdstemperatur i administrationsbygninger og lavere hvis der udføres fysisk arbejde fx lagerbygninger.2. Tjek bygningens energimærke – findes der rentable besparelsesforslag som kan investeres i? www.sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/find-dit-energimaerke3. Luft ud kortvarigt, men for fuld styrke